Nyere undersøgelse viser at træer formentlig bruger det tidlige efterårs flotte farver til at holde skadedyr på afstand.

Det kan være svært at forestille sig at alle efterårets farver ikke skulle være til ‘for nogens skyld’. Det er de da også viser en ny undersøgelse; og de ‘nogen’ er insekter, der har planer om at bruge træet som kravlegård.

Teorien om, at træer bruger kraftige, klare og tidlige efterårsfarver til at skræmme æglæggende insekter væk, blev fremført første gang i 1996 af Bill Hamilton og Sam Brown fra University of Oxford, England.

Beskeden til skadedyrene skulle være noget i retning af: ‘Hold dig væk – jeg har investeret i forsvar mod de æg, du har planer om at lægge, så smut et andet sted hen’.

Den teori har et hold norske forskere fraOslo og Tromsø nu forsøgt at eftervise – og det tilsyneladende med succes.

Nordmændene koncentrerede sig omdun-birk (). Først registrerede de hvornår og hvor kraftigt det enkelte træ klædte sig i efterårets farver. Dernæst – det følgende år – i hvor høj grad det enkelte træ var udsat for insektskader.

Og undersøgelsen gav et resultat, der umiddelbart synes at underbygge teorien om, at efterårsfarver er et signal til insekter. Jo tidligere, klarere og kraftigere farvet et træs blade er – jo færre insektskader er der at finde på træet året efter. Forskerne noterer sig dog, at deres data også kan tolkes anderledes og opfordrer i artiklen andre til at arbejde videre med området.

Foto: Claus Kern-Hansen

Ecology Letters 2003, vol. 6, no. 9, p. 807. Link til abstract

Kilde: Niels Hansen, Danmarks Meteorologiske Institut.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne