Ejernæs

Her beskrives et eksempel, hvor en lodsejer blev enig med sin kommune om at reetablere et stort græsningsareal. En tilskudsordning under Landdistriktsmidlerne betalte hovedparten.

Her beskrives et eksempel, hvor en lodsejer blev enig med sin kommune om at reetablere et stort græsningsareal. En tilskudsordning under Landdistriktsmidlerne betalte hovedparten.

I bunden af Isefjord med udsigt til Munkholm broen stikker Ejernæs ud. Strandengene ligger nærmest og skvulper i vandkanten. Lidt længere inde på land hæver terrænet sig og går fra at være græsningspræget eng til at være en blanding af mere eller mindre tæt krat selvgroet yngre skov og gamle træer.

I gamle dage og nu

I forrige århundrede var hele Ejernæs et stort overdrev med spredte gamle træer, der i sin tid havde overlevet kreaturernes græsning ved at så sig i et lille buskads af slåen eller tjørn. I 1958 blev området omfattet af en landskabsfredning med det formål at bevare status quo. Med et aftagende græsningstryk har dyrene haft sværere og sværere ved at holde træerne nede på de høje dele af næsset, hvor den naturlige vegetation er skov. De sidst 20-30 år er de egentlige græsningsarealer stille og roligt skrumpet ind og ca. 1/3 del af arealet 10-12 ha. fremstår i dag som skov. Spredte gamle fuldkronede bøge, ege og aske og godt 8 ha. mellemaldrende skov af selvsået ask, der står tæt som en mur og nu oven i købet en syg mur angrebet af asketoptørre. Hist og her under den nye skov kan man finde rester af gamle tjørne-, slåen-og abildkrat.

Tilbage til fortiden

Lejre kommune som Ejernæs ligger i er meget interesseret i af få ført hele området tilbage til tilstanden, som den fremgår af billeder fra 30’erne. Lodsejer er positiv. Naturstyrelsens ordninger med tilskud til særlig drift er netop med et pennestrøg blevet sløjfet af en minister, og operationen er på ingen måde gratis. Heldigvis har det daværende Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri netop i 2010 indført en tilskudsmulighed til fremme af natur- og miljøprojekter. Der bliver søgt om støtte til følgende:

• Skovning af den 30-50 årrige selvgroede ask, enkelte af de gamle træer og det oprindelige krat som ikke skønnes at kunne vækkes til live igen med fornuft
• Fjernelse af alt materiale, idet overdrevets næringsfattige karakter ønskes genskabt hurtigst muligt
• Afpudsning af de skovede arealer enten manuelt eller ved knusning
• Forstærkning af 300 m. skovvej og etablering af en vende- og læsseplads samt afretning af et hovedspor, der skal bruges til udkørsel af effekterne fra de skovede arealer

Lige nu

Da frosten satte ind sidst i januar blev der rykket. Der blev krydset fingre for, at det kolde vejr ville holde et par uger, så hele operationen kunne klares uden nævneværdige skader i form af dybe hjulspor og sammentrykket jord. To skovningsmaskiner, en mindre fældebunkelægger og en større traditionel skovningsmaskine, en udkørselstraktor og et par mand med motorsav og en knuser blev sat ind. Udvisning af hele området var færdig på en del af stykket og blev siden løbende tilpasset efterhånden, som man kunne danne sig et bedre og bedre indtryk af effekten af nedskæringen.

Fældebunkelæggeren tog sig af krat og underskov samt partier, hvor der kun skulle laves flis. Den store skovningsmaskine ordnede de mellemaldrende aske og aflagde følgende effekter: Kævler, brænde og toppe mv. til flis. Skovarbejderne tog sig af de største træer, der skulle skoves. Effekterne har været med til at billiggøre projektet. Vi nåede i mål mens jorden stadig var frossen og undgik nævneværdige skader. Forårets forventede fremvækst af græsser og urter vil hurtig sløre det, trods alt, store indgreb og samtidig levere føde til dyrene.

Fremtiden

Ejernes skal fremover plejes ved en mere intensiv græsning med kvæg og heste. Det samlede græsningsareal er øget med 15-20%. Lejre kommune har til intention i tæt samarbejde med lodsejer og Skovdyrkerne at sikre denne pleje og brug af Ejernæs, og i det omfang dyrene ikke i tilstrækkelig grad kan holde træopvæksten stangen, vil den blive fældet og fjernet. Der er genetableret et stykke kulturhistorie, en truet naturtype og skabt et sted, hvor besøgende, mens de nyder udsigten, får mulighed for at tænke store tanker. Og alt sammen til myndighedernes, lodsejers forpagteres og mange andres inklusive jægernes udelte tilfredshed.

Tilskudsordning for natur- og miljøprojekter kan søges til:

1. Planlægning af natur- og miljøprojekter af typerne 4, 5og 6
2. Udarbejdelse af naturplaner (på ejendomsniveau)
3. Etablering af vegetationsstriber (vildtstriber og insektvolde)
4. Særlige levesteder for dyrearter (vandhuller og stendiger)
5. Græsningsprojekter (rydning og etablering).
6. Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø (andre produkter)
7. Jordfordeling i forbindelse med projekter af typerne 4, 5 og 6.

Tilskuddet dækker normalt 75% af projektudgifterne. For naturplaner dog kun 50% og maksimalt kr. 15.000 pr plan.

Ansøgning indsendes senest den 1. august til NaturErhvervstyrelsen, Center for projekttilskud, Pionér Allé 9, 6270 Tønder, tlf 33958000
E-mail: projekttilskud@remove-this.naturerhverv.dk

Læs mere på om Landdistriktprogrammet 2014-2020 her.