I landet fuld af træ, Sverige, har det i 100 år været forbudt at bygge huse i mere end to etager af træ. Bestemmelsen blev indført efter storbranden i Sundsvall den 25. juni 1888, hvor 9.000 mennesker blev hjemløse. Stort set hele byen var bygget af træ (som på billedet herover). Efter branden blev byen efter råd fra forsikringsselskaberne genopbygget af sten, og Sverige fik en lovgivning, der begrænsede træbyggeriet i byerne. Denne lovgivning har varet helt frem til 1994. I den mellemliggende periode er det lykkedes ’stål- og betonlobbyen’ at dominere den måde, vi bygger på.

Men der er ved at gå hul på bylden. I et land som Kina, hvor byggetempoet er højt, accepteres nu 5-etages bygninger i træ, og det globale forbrug af konstruktionstræ vurderes at stige med 3,9% om året i de kommende årtier.

København har en ambition om at blive ’CO2-neutral’. Det vil man blive ved at isolere det eksisterende byggeri og ved opsætning af solpaneler. Men beregninger har vist, at samme mængde CO2 kunne spares, hvis bare en sjettedel af det nye byggeri blev opført i træ i stedet for i sten, stål og beton. Træbyggeri er den billigste måde at nå CO2-målet på. Det svenske ingeniørakademi har regnet ud, at fleretages huse af træ gennem sin levetid belaster miljøet med halvt så meget CO2 som huse bygget af beton.

Traditionen skal ændres. Ny viden skal tages ind

Trods ovenstående fakta her har den danske lovgivning, de danske myndigheder og flertallet af danske arkitekter endnu ikke set lyset. Men eksempler findes. Arkitektfirmaet Vandkunsten har således gang i et socialt boligbyggeri af træ i Aarhus til 25.000 mennesker – under projekttitlen ’Aarhus Moves Towards Wood – Social Housing in Lisbjerg’ (den fancy engelske betegnelse skal nok få det til at glide lettere ned). På dette byggeri er facaderne i øvrigt beklædt med ubehandlet træ (formodentlig gran). Man kalkulerer med, at det har en levetid på 50 år, hvorefter det kan udskiftes.

Et af problemerne er at få produceret de elementer herhjemme, som træbyggerierne oftest består af. Et tysk firma er på vej ind på markedet. Og i Sverige har Store Enso planer om en helt ny fabrik i Värmland til fremstilling af byggedele til konstruktion af højhuse af træ, de såkaldte CLT-elementer. Stora Enso er den største savværkskoncern i Europa og den 4. største i verden, så de har fingeren på pulsen.

En af de store fordele ved at bygge med træ er, at en stor del af byggeprocessen kan flyttes ind fra selve byggearbejdspladsen til en fabrik. Træhus kan bygges af færdige moduler, som efterfølgende bare løftes på plads og monteres sammen. Det sparer omkostninger og byggetid. Træ er fremtiden.

Om træs muligheder har Store Enso i øvrigt produceret en interessant film (3 minutter):

Arkitekten Michael Green om træ

www.trae.dk stillede i forbindelse med konferencen Michael Green nogle spørgsmål om træ som materiale i byggeriet. De gengives her:

Hvad kan træ, som andre byggematerialer ikke kan?

Træ er et fornybart, kulstofbindende materiale, der er dyrket naturligt. Det giver et sundt indeklima at arbejde og bo i, som andre byggematerialer ikke giver.

Træ er et slidstærkt og holdbart materiale, der har exceptionelle livscyklusfordele. For en designer og arkitekt som mig, er træ et materiale i konstant udvikling – træet er komplekst og et nyt grænseområde for design. Vi anvender på mange måder viden, der forsvandt for hundrede år siden, og revitaliserer de næste hundrede års byggeri på en mere bæredygtig måde.

Hvorfor er det vigtigt at bygge skyskrabere i træ?

Byggeri med træ handler om at finde en mere bæredygtig vej. Det sidste århundredes materialer, stål og beton, er gode materialer, og de vil fortsat være vigtige for vores fremtid. Jeg går blot ind for at vi skal bruge færre af de materialer i vores bygninger, og i stedet fokuserer på fornybare materialer med lavt energiforbrug og CO2-udledning.

Hvad er din bedste oplevelse med træ?

Folk elsker træ. Det er åbenbart ikke kun mig! Jeg elsker at se folk gå rundt i vores bygninger og røre ved træet eller lugte til det. Træets naturlige skønhed er ubestridelig, og dets former og mangfoldighed er uendelig.

Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Fantasi! Ingeniørarbejde, videnskab og naturlovene viser os, hvordan man bygger højt med træ. Det at ændre offentlighedens opfattelse af, hvad der er muligt, er den vigtigste udfordring, vi står over for. Gennem uddannelse kan vi udvide forståelsen og omvende skeptikere til forkæmpere. Vi ser ikke dette som en forhindring – det er blot en mulighed for at innovere gennem kommunikation og uddannelse.

Hør Michael Greens foredrag (12 minutter) om, hvorfor vi i fremtiden kommer til at bygge skyskrabere af træ.

Opens window for sending emailphi@remove-this.skovdyrkerne.dk





Kontakt os - find din lokalforening her

usemap=”#dakort” alt=”” />

Nord Øst Midt Vestjylland Syd Øerne Sekretarietet


Følg Skovdyrkerne på facebook - klik her

Skovdyrkerne

Sekretariatet

Parallelvej 9A

8680 Ry

info@remove-this.skovdyrkerne.dk

CVR-nr. 82 28 90 11

Jyske Bank 7560 – 1007943

Kontakt

Viden om

Om Skovdyrkerne

TYPO3 CMS

Cookies på Skovdyrkerne.dk

Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.

Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.

Luk


Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne