En ny politik for skovene
Skovpolitisk Udvalg har afsluttet sit arbejde og afleveret sine forslag til politikerne.
Resultatet peger i den rigtige retning, men vi skal nok ikke glæde os for tidligt. Mange af forslagene kan få en vanskelig gang gennem det politiske system – især de forslag, der kræver statslig finansiering.
Udvalget bestod af repræsentanter for erhvervet, herunder Skovforeningen, Skovdyrkerforeningerne og Hedeselskabet, Landbrug og Fødevarer, Kommunernes Landsforening, og en række grønne foreninger samt vore forskningsinstitutioner. Naturstyrelsen deltog også og var sekretær for udvalget.
Udvalget anbefaler blandt andet:
- En øget skovrejsningsindsats, med en særlig fokusering på skovfattige egne Nedsættelse af mindstegrænsen for skovrejsning fra 5 til 2 ha
- Mulighed for etablering af særlige energiskove på landbrugsjord med hektarstøtte (alle træarter)
- At skovejerne på sigt bliver betalt for den kulstofbinding, der sker, når træerne vokser
- En styrkelse af forskningen i bæredygtig produktion og optimal udnyttelse af træet
- Et program til fremme af anvendelsen af træ i byggeriet
- At de små varmeværker får frit brændselsvalg – og derved kan erstatte naturgas med flis
- En genoptagelse af tilskuddene til grønne driftsplaner
- En genoptagelse af et system til rådgivning af de mange mindre skovejere
- En nøjere registrering af naturmæssigt særlig værdifulde arealer i skovene (§25-skov)
- En tilskuds- eller licitationsordning med henblik på betaling af ejerne for beskyttelse af de nævnte særlige værdifulde naturarealer
- En særlig indsats for vigtige arter i skovens økosystem, som er truede af tilbagegang
- Udvikling af metoder til at værdisætte de gratis ydelser, som skovene leverer samt yderligere analyser af skovenes økonomiske bæredygtighed
- Etablering af en hugstudligningsordning (en ’skovkontoordning’) Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et stormfaldsberedskab
Udvalgets forslag skal efterfølgende til politisk behandling. Og de forslag, der koster penge, skal finde nåde for finansministerens kolde blik.
Et vanskeligt udvalgsarbejde
Udvalget fik et kort og hektisk liv, og vilkårene for dets arbejde var vanskelige fra begyndelsen. For det første var det en udtalt forudsætning, at udvalget ikke måtte komme med forslag, der ville belaste Miljøministeriets budget (dette kunne man dog ikke overholde). Og for det andet medtages der i slutrapporten kun forslag, som hele udvalget kunne nikke til. Det betød, at hver eneste medlem af udvalget havde en vetoret på alle områder. Disse forudsætninger var en begrænsning for både ambitioner og kreativitet.
Endelig var den tilmålte tid knap og sekretariatsressourcerne begrænsede. Det betød, at der ikke kunne laves grundige baggrundsanalyser – hverken af skovbrugserhvervets økonomiske vilkår, eller af et af de store stridspunkter i den offentlige debat, nemlig situationen for skovenes biodiversitet.
Udvalgsarbejdet blev også turbulent fordi Friluftsrådets repræsentant udvandrede, da han ikke kunne få tilslutning til en yderligere udvidelse af publikums færdselsret. Friluftsrådet ville have lovfæstet retten til at færdes i de bevoksninger, der ligger langs med skovenes veje og stier.
Baggrunden for udvalget var egentlig, at den forrige miljøminister med et pennestrøg fjernede samtlige tilskud og incitamenter i skovbruget – med henvisning til, at der var tale om erhvervstilskud. Det drejede sig om alle tilskud til forskning, produktudvikling og rådgivning samt tilskuddene til grønne driftsplaner, erstatning af nåletræbevoksninger med løvtræ, publikumsfaciliteter m.v. Ved fjernelsen gav han dog et løfte om, at et udvalg skulle se på hele området og revurdere behovet og prioriteringen. Det er det, der nu er sket.
Et mere vidtgående forslag – som faldt
På falderebet forsøgte man i udvalget at komme et skridt videre med et forslag om en generel skærpelse af kravene til biodiversitet i alle skove – mod en generel fjernelse af ejendomsskatten på skov. Det kunne dog ikke skabes enighed om et sådant forslag i udvalget.
Det var glædeligt, at alle repræsentanter for erhvervs- og produktionssiden i udvalget stod sammen gennem hele forløbet. Men vi havde ønsket, at man var kommet videre med en forbedring af skovbrugets rammevilkår, samt klarere retningslinier til sikring af biodiversiteten i skovene. Angående det sidste har de rationelle svenskere været betydelig dygtigere, end vi har været her i landet (se artiklen om besøget hos SCA).
De mange forslags skæbne afgøres til efteråret, når Folketinget samles igen, og i realiteten formodentlig først efter det kommende valg.
Se rapporten Fremtiden skove i sin fulde udgave herunder.
Per Hilbert og Lene Pedersen