En parcelskov – sådan kan det gøres
Skovdyrkerne favner alle skovejere, store som små, og alle uanset ejerforhold. Nogle skove er parcelskove, hvilket kan være en særlig udfordring for en effektiv skovdrift. Her dog et eksempel fra Skerne Skov på Falster, som er beskrevet i en artikel i LandbrugsAvisen og som viser, at det kan godt lade sig gøre med et samarbejde på tværs, når man har en god rådgiver.
Samarbejde er muligt
Skovvejen er kørt op. Støvlerne er tunge af mudder. Efterårets nedbør har sat sine spor. Men langs vejens mudrede ælte ligger det fineste tømmer. Stammer af ask og rødgran på parade i snorlige rækker.
Vi er i Skerne skov, en lille parcelskov på det nordlige Falster. 24 hektar skov med ikke mindre end 12 ejere.
Indtil i år havde flere af parcellerne ligget hen i både 10 og 20 år stort set uden pasning. Syge træer var ikke et særsyn. Andre hang på hinanden med risiko for at miste deres værdi.
»Nu rydder vi op. Vi sikrer alle de værdier, der var i risiko for at gå tabt. Samtidig åbner vi op, så der kommer mere lys ned, og de blivende træer kan vokse optimalt«, fortæller en begejstret parcelskovsejer Poul Erik Larsen.
Sidste efterår tog han initiativ til at samle alle skovens ejere. Med god hjælp fra sin kone og hjemmesiden ois.dk fandt han alle ejere af den gamle parcelskov, der blev til i starten af 1800-tallet, da Skerne bys 14 gårde blev udskiftet, og de alle skulle have et stykke skov, hvor de kunne hente brænde.
Samarbejdet forbedrer økonomien betydeligt
Med kaffe og kage som lokkemiddel samlede han parcelskovens ejere en aften hjemme i sin stue. Det blev starten på en stor fælles indsats, hvor 9 af de 12 ejere bakkede op om at få Skovdyrkernes lokale skovfoged Jens Rasmussen til komme med et forslag til pleje af skoven.
»At vi går sammen betyder, at vi kan dele de omkostninger, der er, når en af de store og effektive skovningsmaskiner skal transporteres hen til skoven og startes op«, siger Poul Erik Larsen.
Som endnu et økonomisk incitament peger skovfoged Jens Rasmussen desuden på, at den store mængde tømmer, emballagetræ og flis, der kan skoves på projektets 19 hektar, både kan hentes billigere af en vognmand og sælges dyrere til en opkøber, end hvis de enkelte parcelejere hver især stod for opgaven på deres i gennemsnit 1,7 hektar skovlod.
»For flere af parcelejerne ville økonomien have endt i et rundt nul eller et minus, hvis de skulle organisere arbejdet selv. Nu ender det med, at ejerne får en nettogevinst på mellem 20.000 og 100.000 kr. – alt efter hvor mange kubikmeter, der skoves i deres parcel«, fortæller Jens Rasmussen.
To tilfredse parcelskovsejere, Poul Erik Larsen og Poul Olsen. Th. Skovfoged Jens Rasmussen
En yderligere fordel ved den fælles skovning er, at der er anlagt en ny fælles og stabil skovvej, som kan bruges af de store lastbiler og skovmaskiner.
»Lige nu ser vejen dog ikke for godt ud efter den megen nedbør. Men den skal bare planeres, når det bliver tørt igen«, siger Lars Olsen, der også ejer en parcel i skoven.
Opgaverne i skoven har især været at fjerne syge asketræer og tynde ud i de mange omkring 50 år gamle rødgraner for at sikre tømmerets værdi og for at mindske risikoen for stormskader.
»Der er stor efterspørgsel på rødgran, som betales godt for tiden. Ask er også i høj kurs, og selvom træerne er ramt af asketoptørre, kan der sagtens laves fine planker af de sunde dele. Asketræerne står og vælter nu, så det er sidste udkald for dem«, siger Jens Rasmussen.
Også fælles jagt
Ahorn og bøg er stort set friholdt ved skovningen. Planen er, at de skal forynges ved selvsåning, og derefter plukhugges. Første gang bliver om 2-3 år og derefter måske hvert 10. år.
Som en ekstra gevinst ved den fælles skovning har ejerne taget initiativ til en fællesjagt i skoven den 2. december, hvor hver ejer må tage en gæst med. »Fælles oprydning og fælles jagt. Jeg bliver helt glad ved tanken«, siger Poul Erik Larsen.
Tekst og billeder Einar Bo Thomsen. Landbrugsmedierne (
ebt@landbrugsmedierne.dk)
Redigeret for hjemmesiden af phi@skovdyrkerne.dk
