Er plantager noget værd?
Debatten om vindmøllerne i Østerild afdækker dyb uenighed om de jyske plantagers naturindhold og rolle
Skovdyrkerforeningerne ønsker ikke at gå ind i debatten om placeringen af vindmølleindustriens testcenter. En diskussion, som handler om, hvad der er mest værd for samfundet: Et center, der sikrer forskning og udvikling i vindmølleindustrien – eller dele af en klitplantage.
Er plantager noget værd?
Men vi følger debatten om Østerild Plantage med interesse, fordi den bringer mange ting frem. Blandt andet en diskussion om fredskovsbegrebet, om u-danske træarters berettigelse, om dansk ur-natur contra menneskeskabt natur, og om det rimelige i, at mennesker overhovedet arbejder med naturen til egen fordel og ikke kun tager rollen som passivt nydende og iagttagende.
Debatten kommer derfor til at dreje som om værdien eller berettigelsen af klitplantagerne generelt. Ja, om plantagerne i Jylland som sådan. Endnu har vi ikke set nogen lokale klitplantører ytre sig i debatten, men det kan der jo også være en grund til.
Officielle synspunkter
Interessant er følgende formulering, som kommer fra Miljøministeriets redegørelse om konsekvenserne – altså fra det ministerium, som gennem mange år har haft ansvar for klitplantagerne: ’Østerild Klitplantage består primært af nåleskov, der er plantet i lange lige rækker’. Man tænker ved sig selv: hvor kedeligt, nåleskov i lange lige rækker – det kan ikke være meget bevendt. Foragten lyser ud af formuleringen.
Skov- og Naturstyrelsens direktør, der er øverste ansvarlig for statens skovbrug og altså for skønsvis mere end 50.000 ha plantage, følger op med denne vurdering: ’Der er ikke meget biodiversitet i sådan en plantageskov’.
Den biologiske videnskabs synspunkt
Og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Rasmus Ejrnæs, slår hovedet på sømmet med følgende svada: ’Fældningen … er blevet opfattet og formidlet af modstanderne som en betydelig naturkatastrofe. Ud fra en biologisk-faglig betragtning er sagen stik modsat: Der kunne, med de rette tiltag, være store naturmæssige gevinster at hente ved en fældning af klitplantagen i Thy …
[Tidligere tiders] omfattende plantning af nåleskovsplantager … har langt overvejende haft negative effekter på den danske natur. Plantagerne består hovedsageligt af ikke-hjemmehørende nåletræer plantet så tæt, at livsmulighederne i bevoksningerne er stærkt begrænsede… Klitplantagerne har over store arealer skygget den mangfoldige flora og fauna i de lysåbne naturtyper bort… Denne fredskov i Østerild er altså først og fremmest en naturfattig nåletræsplantage og ikke en dansk urskov.
Dermed være ikke sagt, at der ikke findes spændende vilde dyr og planter i plantagen. Ligesom det er tilfældet i andre fredfyldte områder af Danmark, indfinder der sig arter i naturen, hvis man lader den passe sig selv i en årrække [der røg skovbrugerne ud]. Dette forhold bør dog ikke skygge for, at en rydning af store dele af plantagerne i Thy og genopretning af de oprindelige lysåbne naturtyper må vurderes som et naturforbedrende tiltag.’
Fundamentalisme
Sådan taler en biologisk fundamentalist – for hvem bæredygtigheden kun har én relevant dimension, og som tilsyneladende helt mangler blik for den historiske og sociale sammenhæng, som klitplantagerne blev til i.
Og som tilsyneladende heller ikke interesserer sig for (eller kender til?) de tekniske begrundelser for anvendelsen af nåletræerne i den langvarige og vanskelige kamp, det har været at få skov (incl. løvskov) op på de ødelagte jorder og i det barske klima i Vestjylland. Blandt andet til glæde for mennesker og dyr, og vigtigt for overhovedet at muliggøre en landbrugsdrift og en beboelse vest for israndslinien.
Interessant er det også, at biologen (og skovdirektøren) tilsyneladende også mangler viden om, hvor megen ny biodiversitet, nåletræsplanterne har tilført området (se f.eks. en rapport, der faktisk konkluderer, at plantagerne spiller en vigtig rolle vedrørende den biologiske diversitet).
Tænk, hvis her var fred!
Men biologen havde formodentlig helst været både landbrugsdrift og skovdrift foruden. Ligesom han sikkert helst ville have været de mennesker foruden, der gennem årene har boet i området og taget livtag med naturen. Han havde uden tvivl foretrukket det meste af Jylland som et mennesketomt, fredfyldt naturområde med urfugle og urokser og urskov.
Væk med plantagerne, væk med nåletræerne
Som et kuriosum kan her nævnes, at mange af de lysåbne naturtyper, som prises så højt i forhold til skov-naturtyperne – især i det midtjyske område – slet ikke er naturlige, men derimod resultatet af en mislykket og ikke-bæredygtig landbrugsdrift gennem historien.
Men hvis man køber biologens argumentation, så må den jo gælde for alle de statslige og private plantager ned langs Jyllands vestside. Og hvorfor ikke alle nåletræsplantagerne i Jylland som sådan. De må jo efter seniorforskerens opfattelse alle være historiske misforståelser.
Lille land – store kløfter
Således kom vindmølledebatten til at afsløre en forståelseskløft midt ned gennem dansk landskabsforvaltning og dansk skovpolitik.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
By: Per Hilbert
