Skovdyrkerne vil gerne tage initiativ til at starte op med etablering af ERFA grupper.
”ERFA” er en forkortelse af erfaringsudveksling.

Konceptet er meget udbredt i landbruget og finder mere og mere indpas indenfor andre brancher.

Ideén med ERFA er at deltagerne fastsætter en møderække á 2-3 timer, hvor ideér deles og man inspirerer hinanden indenfor nærmere udvalgte emner. Af hensyn til deltagernes nytteværdi fastsættes emnerne af deltagerne. Det er vigtigt at deltageren er indstillet på både at lytte og blive lyttet til når der deles erfaringer. Mødet foregår på en lokalitet hvor emnet bedst behandles. Det kan f.eks. være i skoven, en virksomhed eller noget helt tredje.

Konceptet kan strikkes sammen på mange måder. I Skovdyrkerne har vi valgt at fastsætte fgl. model for, hvordan ERFA udbydes i første omgang.

Det er valgt at starte op med 2 overordnede temaer:
-Jagt, Vildt og Natur
Forslag til emner; jagtlige hensyn i skovens indretning, etablering af fodermarker, vildtpleje, fodring af vildt, anlæg af søer mv.

-Skovbrug
Naturnærskovdrift, selvforyngelse, skovens cyklus – fra etablering til afdrift, udrensning i stormfaldskulturer mv.

Der afholdes ét indledende møde, hvor interesserede kan høre mere om konceptet. På mødet skal deltagerne give endelig tilsagn til om de ønsker at fortsætte. De der ønsker at fortsætte skal på mødet fastlægge de specifikke emner, som gruppen vil behandle ligesom de datoer, hvorpå erfagruppens 5 møder skal afholdes.

Skovdyrkernes repræsentant indtager en rolle som facilitator og er dermed den person der koordinerer og planlægger de enkelte møder.
Deltagerantal skal minimum være 10 stk. pr gruppe. Pris 1.500 kr. pr deltager for 5 møder.

Tilmelding til de indledende møder skal ske på syd@remove-this.skovdyrkerne.dk, med angivelse af navn og hvilket indledende møde der deltages i jf.aktivitetskalenderen på denne hjemmeside eller i vores blad SKOVDYRKEREN.

By: Jte

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne