Eftersom Danmark fra naturens hånd er et skovland, vil stort set alle udyrkede arealer her i landet gro til. Det tager vi i skovene konsekvensen af, og betragter træerne som den afgrøde, vi arbejder med.

Men da vi tidligt i historien overvejende blev til et landbrugsland, er en stor del af den flora, vi betragter som naturlig, knyttet til forskellige former for åbne arealer.

Derfor opfattes tilgroningen som en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i Danmark, og der er behov for en aktiv indsats for at bevare de lysåbne arealer, hvis vi vil bevare den flora og fauna, der hører til disse. Vi taler f.eks. om de mange ådale, der uden landbrugsaktiviteter er i gang med at springe i pil.

Der er også et produktionspotentiale i det

Oprindelig blev arealerne holdt åbne ved den almindelige landbrugsdrift, og man tænkte ikke særligt over det. Men efterhånden som landbruget blev til rationel stordrift, fik en lang række arealtyper lov til mere eller mindre at passe sig selv, da deres drift ikke mere var rentabel.

Så kom amterne ind i billedet, og drift blev til pleje. Og det blev dyrt.

Rapporten fra Naturstyrelsen konkluderer nu, at den bedste og billigste løsning er at give denne pleje tilbage til de lokale landmænd. Enten ved at lade deres dyr afgræsse arealerne eller ved maskinel slåning eller høst. Både afgræsning og høslæt er traditionelle landbrugsdriftsformer, og landbruget har både dyr, maskiner og praktisk erfaring. Desuden ejer private landmænd i forvejen stor del af de plejekrævende arealer.

Ud over at pleje naturen kan det også give både nye arbejdspladser og biomasse til vedvarende energi.

Man mener således, at de pågældende arealer kan danne grundlag for op mod 20.000 stykker kvæg. Samtidig kan områderne levere 550.000 tons tørstof af planter til vedvarende energiproduktion, svarende til energibehovet i 50.000 enfamilieshuse.

De hidtidige stopklodser

Desværre har det været svært at få landmænd nok til at gå ind i egentlig naturpleje. Winnie H. Brøndum fra Videncenter for Landbrug beskriver årsagerne således: Manglende økonomi, udfordringer med dyrevelfærd, uhensigtsmæssige støtteordninger, for mange kontrolforanstaltninger, kontraproduktiv lovgivning og manglende afsætningsmuligheder. Samtidig er der for tiden ikke nok landmænd, som har den type dyr, der egner sig til at gå på græs hele året.

Videncentret opfordrer myndighederne til at arbejde videre med at udvikle konstruktive løsninger, der gør de nødvendige aktiviteter attraktive for lodsejerne.

By: Per Hilbert