Etablering af vildtvenlige remiser
For at tilgodese vildtets behov bedst muligt, er der en række faktorer der bør overvejes inden ”spaden sættes i jorden”. Hvad er formålet - er det en helårsremise terrænet mangler eller er det blot en mindre remise, og hvilke vildtarter søges primært tilgodeset.
For at tilgodese vildtets behov bedst muligt, er der en række faktorer der bør overvejes inden ”spaden sættes i jorden”. Hvad er formålet – er det en helårsremise terrænet mangler eller er det blot en mindre remise, og hvilke vildtarter søges primært tilgodeset.
Helårsremisen er mellem 0,5 – 3 ha og dækker vildtets behov for føde, dækning/læ, åbne områder, nattesæder samt yngle – og redeskjul, hvorimod den lille vildtplantning hovedsageligt giver dækning og lidt føde.
Opbygning af remisen
Remisen orienteres i forhold til verdenshjørnerne således at vinden holdes ude og solen lukkes ind. Mod vest og nord skal der skabes læ med buske og træer, mens der mod syd og øst kun skal være lav beplantning af hensyn til solindstråling. Oftest er der ikke behov for at plante mere end ½- delen af remisen til.
Yderst plantes en lav kantbeplantning af buske – kaldet fodpose. Fodposen sikrer at der bliver læ inde i remisen. I de yderste rækker anvendes udelukkende lave buske som f.eks. roser og fjeldribs. I kernen af remisen plantes stedsegrønne arter som f.eks. rødgran – dette skaber den bedst mulige læ og dækning i vinterhalvåret.
Spredt omkring i de åbne områder af remisen etableres små holme af buske og træer. Dette skaber føde samt dække, hvis vildtet fornemmer fare.
75 % buske og 25 % træer
En god grundregel er, at der bør anvendes 75 % buske og 25 % træer. For løvtræernes vedkommende bør der vælges lystræarter som f.eks. eg – dette af hensyn til underetagen af buske. Når der vælges buske bør disse enten give føde og/eller dækning. Overvej også arternes blomstringstidspunkt, samt hvornår på året frugterne er tilgængelige. En sikker” succes” er at plante et frugttræ hist og her – det gælder både for vildtet og jægeren.
Sø eller vandhul
Vildtet skal så vidt mulig have adgang til vand. For markvildtet er et mindre vandhul tilstrækkeligt. Etableres blot et mindre ”drikkehul”, så undgå for lodrette kanter – dels kan vildtets yngel blive fanget, og dels falder det ikke pænt ind i landskabet. Er muligheden for en sø til stede, er dette naturligvis oplagt.
Vildtagre, slåede spor samt barjord
En vildtager i remisen skaber variation og kan bruges som et aktiv på flere måder; sommer – og vinterføde, insektliv til kyllinger, dække, tiltrække vildtet i jagtsæsonen etc. Særlig opmærksomhed bør der være på vinterføde, i det knapheden er størst i den sene vinter. Slåede spor giver vildtet mulighed for at tørre og sole sig, ligesom der sikres frisk næringsrig vegetation hele året. Evt. kan sporene etableres ved udsåning af rajgræs, kløver og lucerne, hvilket skaber et særdeles yndet fourageringssted for råvildt, harer og fasaner. For fasan – og agerhøns er barjord vigtig af hensyn til pleje af fjerdragten – ikke mindst for våde kyllinger, som ikke overlever i mange timer, hvis de ikke hurtigt kan tørre sig.
