Fagfolk presset til at ændre skovrapport
'Magtmisbrug i miljøministeriet'. 'Tryner videnskabelig rådgivning'. ' Miljøministeriet bruger mafiametoder'. 'Corleone-metoder'. Miljøministeriet vildleder Folketinget'. 'Skandale'.
‘Magtmisbrug i miljøministeriet’. ‘Tryner videnskabelig rådgivning’. ‘ Miljøministeriet bruger mafiametoder’. ‘Corleone-metoder’. Miljøministeriet vildleder Folketinget’. ‘Skandale’.
Dagens mediestorm er rejst af miljøorganisationen Nepenthes Nepenthes har ved hjælp af loven om aktindsigt har fået kendskab til en korrespondance fra sidste år mellem Miljøministeriet og den uafhængige forskningsinstitution Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Anklagen går ud på, at ministeriet i 2008 forskønnede en rapport til EU om de danske skoves tilstand. Man hævder, at de faglige indberetninger fra DMU blev ændret efter instruktioner fra Miljøministeriet -baseret på, hvad ministeriet fandt ville være politisk korrekt. Ændringerne skulle have betydet, at den karaktergivning, man kom ud med for de danske skove, blev kraftigt forbedret, og at der således blev tegnet et skønmaleri af naturstatus i de danske skove.
Eller omvendt: Nepenthes budskab er, at tilstanden i de danske skoveslet ikke er særlig god, når man ser rigtigt efter.
Konkret består striden om indberetninger om tilstanden i to skovtyper, ‘skovbevoksede tørvemoser’ og ‘elle- og askeskov’. Her har ministeriet ikke ønsket en så detaljeret vurdering, som DMU lagde op til, blandt andet hvad angår beskrivelsen af dødt ved, store træer, hulheder samt om grænserne for f.eks. berigelse med luftbåret kvælstof fra landbrugsproduktionen er overskredet.
Miljøministeriet synes ifølge kritikken at have været nervøs for, at en for detaljeret beskrivelse ville binde Danmark til en bestemt genopretningsindsats, uden at det har været nødvendigt eller aftalt.
Til Berlingske tidende vurderer forskningschef Flemming Skov i DMU, at grunden til Miljøministeriets styring af indberetningen kan have været en erkendelse af, at hvis de danske skove forfatning var beskrevet som dårlig (som DMU på visse punkter lagde op til), så kunne det have medført store udgifter for regeringen til genopretning af skovene.
Man kunne tilføje: ellertil de private, der ejer tre fjerdele af det danske skovareal?
Per Hilbert