Med det erklærede formål at mindske udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider til vandløbene er det besluttet, at landmænd efter 1. september 2012 hverken må sprøjte, gøde eller dyrke jorden i en 10 meter zone omkring søer større end 100 m2 og åbne vandløb – den såkaldte randzone.

Som modydelse for udlægningen udbetales en kompensation på 2.100 kr./ha for omdriftsarealer og 1.200 kr./ha for tidligere permanente græsarealer. Der tages stilling til kompensationen fra år til år.

De begrænsninger, som pålægges driften i randzonerne, er følgende:

Skov

Skov ned til vandløb er ikke pålagt begrænsninger, idet der slet ikke skal udlægges randzoner i skov (det samme gælder haver og parker).

Hvor der kun er skov på den ene side af et vandløb, er det kun på denne side, man slipper for at udlægge randzone.

Der skelnes ikke mellem fredskov og ikke-fredskov.

Hvis der ligger et åbent areal ned til vandløbet, og dette areal er en klar del af skoven, skal der heller ikke udlægges nogen randzone på dette åbne areal.

Efter evt. afdrift af en skovbevoksning langs et vandløb må arealet gerne genplantes.

Juletræer

Eksisterende juletræarealer, der ligger ned til vandløb eller søer, men som ikke er del af en skov, er omfattet af reglerne om udlæg af randzoner.

Det betyder, at de sidste 10 meter ud mod vandløbet ikke må gødes, sprøjtes eller renholdes på anden måde, f.eks. mekanisk. Arealet kan dog godt bruges som et vendespor.

Der er mulighed for at søge dispensation for disse begrænsninger med henvisning til, at juletræer er en såkaldt højværdiafgrøde. Dispensation kan dog kun forventes, hvis man bliver ramt ‘uforholdsmæssigt, hårdt’ – efter Direktoratets mening.

Juletræerne på arealet må godt høstes, men genplantning med en ny juletrækultur er ikke tilladt.

Det bemærkes, at selv om der ikke udbetales enkeltbetalingsstøtte til juletræarealer, så vil de juletræ­arealer, der ligger i randzonen, være berettiget til ovennævnte kompensationen på 2.100 kr./ha.

Læhegn og vildtremiser

Der må ikke nyplantes indenfor randzonen.

Der må hverken sprøjtes eller renholdes maskinelt, heller ikke i etablerede hegn, og heller ikke, selv om der er en gældende aftale om dette med lodsejer, og der er modtaget tilskud til arbejdet. Det er p.t. uafklaret, hvorvidt man kan få dispensation herfor.

Skovrejsning

Der må ikke nyplantes indenfor randzonen, og derfor heller ikke laves skovrejsning.

Der må heller ikke tilplantes med (enkeltbetalingsstøttede) afgrøder som pil og poppel. Heller ikke selv om der står energiafgrøder på det tilstødende areal.

Eksisterende energiplantninger må fortsat drives (høstes), men må ikke renholdes eller gødes.

Andet

Vedvarende græsarealer må omlægges, men højst hvert 7. år. Nødvendig jordbearbejdning i den forbindelse er tilladt.

Det er også tilladt at udføre vandløbsvedligeholdelse, herunder oplægning og udspredning i randzonen af det oprensede materiale. Uanset reglen om, at jordbearbejdning i randzonen ikke er tilladt, må du også nedpløje/fræse oprensningsmaterialet i randzonen, når jordbearbejdningen ikke sker i dyrkningsøjemed. Nedpløjning/fræsning må dog ikke foretages i en eventuel 2-meter bræmme jf. vandløbsloven.

Du kan tage slæt i græsset med mellemrum, eller du kan lade arealerne henligge som udyrkede. Men plantedækket på arealerne skal leve op til kravene i enkeltbetalingsordningen.

Der må gerne græsse dyr i randzonerne. Men afgræsningen skal være ekstensiv og have karakter af naturpleje.

Randzonen må gerne være hegnet, hvis der er en driftsmæssig begrundelse for dette (f.eks. omkring juletræer eller kreaturhold).

Arealerne må gerne anvendes til opbevaring af halmballer, roer og andre landbrugsprodukter i op til et år. Andet som tømmer, kævler, flis, brænde, jord og maskiner kun i op til 28 dage – i perioden fra april til august dog kun i 8 dage.

Dræn i randzonen kan repareres, og nye dræn må etableres.

Der kan bekæmpes bjørneklo i randzonerne, også ved sprøjtning.

Adgang

Offentligheden har adgang til ‘udyrkede arealer’ i henhold til Naturbeskyttelsesloven. I det omfang randzonerne kan betragtes som udyrkede, er der offentlig adgang til disse.

Det er derfor vigtigt, at der skelnes mellem dyrket eller udyrket. Om en mark betragtes som udyrket, beror på en konkret vurdering af, hvordan arealet fremstår, herunder tilstede­værende plantesamfund. En alsidig, naturlig plantevækst vil ofte medføre, at et areal karakteriseres som udyrket.

En græsmark betragtes principielt som en dyrket mark. Men hvis den får lov at ligge hen, vil den udvikle sig til, hvad man forstår som udyrket. Det er som nævnt tilladt at omlægge randzonen (de yderste 8 meter af 10-meter zonen) hvert 7. år. Det vil hjælpe til fastholde arealet som dyrket. Hvis man desuden høster græsset på arealet hvert år, kan randzonen fastholdes som dyrket.

Det er muligt f.eks. at anlægge en insektvold på arealet i forbindelse med den 7.årige omlægning.

Det er imidlertid ikke sikkert, at det er nødvendigt årligt at høste græsset på arealet, idet Naturklage­nævnet tidligere i en sag om adgang til et potentielt udyrket areal har udtalt: Et areal, som har ligget brak i op til 5 år, vil sædvanligvis ikke fremstå som udyrket og der er således ikke adgang, mens et areal, som har ligget brak i 20 år, normalt vil betragtes som udyrket og dermed med adgang

Hvis en vandrende er i tvivl om en randzone er udyrket, skal han spørge lodsejeren – og rette sig efter den besked, han får. Hvis han mener at blive afvist på et forkert grundlag, kan han klage til kommunen.

Der er ikke adgang til randzoner, der er hegnede på grund af dyrehold eller juletrædyrkning.

Ridning i en randzone kræver under alle omstændigheder en tilladelse fra lodsejeren.

Eftersom der ingen randzoner er i skove, har publikum, der evt. lovligt kommer til en skov via en randzone, ingen ret til passere gennem skoven langs vandløbet eller søen. De har heller ikke ret til at passere gennem bevoksninger for at komme ind til skovens vejsystem.

Helt generelt

Loven har mildest talt været omstridt, mange forhold har ikke været afklaret, inden den trådte i kraft, og detaljer afklares eller nuanceres løbende. Trods dette har vi ovenfor forsøgt at redegøre for en række forhold, der er relevante for vore medlemmer. Men på grund af de usikre og skiftende meldinger fra myndigheder og politikere tager vi dog et juridisk forbehold for gyldig­heden. Kun NaturErhvervsstyrelsen kan give endelig og bindende besked i de konkrete situationer.

Randzonen skal være berettiget til enkeltbetaling, for at der kan søges randzonekompensation for arealet (bortset fra juletræer).

I det omfang randzoner fortsat er landbrugsarealer, skal GLM-reglerne overholdes. Det betyder blandt andet, at græsarealer skal slås mindst én gang årligt og udyrkede arealer mindst hvert andet år.

Hvor der i forvejen findes 2-m bræmmer i henhold til Vandløbslovens §69, er bestemmelserne om brugen af disse uændrede. Du kan ikke få kompensation for 2 m-bræmmerne, men kun for de yderligere 8 meter, der yderligere skal lægges på.

De 10 meter kan nedsættes (efter ansøgning), hvis de betyder, at mere end 5% af bedriftens samlede areal (incl. skov, natur, haver m.v.) rammes. Der skulle være mulighed for at få en sådan dispensation, hvis man bliver særlig hårdt ramt.

Der er også mulighed for at søge om dispensation fra de gældende begrænsninger i driften, men der er begrænset sandsynligheden for, at man får det.

De 10 meter måles fra ‘vandløbets eller søens øverste kant – kronekanten’. Det vil sige overgangen mellem det skrånende terræn ned mod vandløbet/søen og det flade terræn.

Der var tidligere tale om, at randzonerne skulle anmeldes som separate marknumre. Det er ikke længere nødvendigt.

Yderligere oplysninger

Der findes mere detaljerede oplysninger i brochuren ‘Vejledning om randzonelovens bestemmelser’ fra FødevareErhverv eller på hjemmesiden https://1.naturerhverv.fvm.dk/randzoner.aspx?ID=14668

Per Hilbert, Seniorkonsulent
Skovdyrkerne

By: Per Hilbert

Nyheden er skrevet af:

Per Hilbert

Skovrider emeritus