Farvel til ‘Billen’
For nylig døde en af skovbrugets mest markante profiler, Anders Erik Billeschou, ved en tragisk trafikulykke.
Anders Billeschou har i alle årene været en af de skarpeste knive i skovbrugets skuffe. Vicedirektør i det, der engang hed Skov- og Naturstyrelsen, en årrække skovrider på Danmarks største private skovbrug, Frijsenborg/Wedelsborg, og senere privat konsulent i eget firma.
I konsulentrollen udarbejdede han blandt andet for Skov- og Naturstyrelsen et forslag til en enkel dansk skovcertificeringsordning, som desværre blev fravalgt til fordel for en noget mere luftig og kompliceret ordning.
I de seneste år har Anders Billeschou været en engageret debattør i den verbale strid om balancen mellem natur og produktion i de danske skove. Han havde den nødvendige indsigt og den nødvendige stædighed, og som pensionist var han den, der havde den nødvendige tid til at grave sig ordentligt ned i EU-direktiver, rødlister og andet godt fra politikerne og fra de eksperter, som han gang på gang beskyldte for at politisere. Han bliver svær at undvære.
Vores medlemsblad Skovdyrkeren bragte flere artikler af ham gennem årene, blandt andetom 
den positive udvikling i vores hedeskoveog omurørt skov.
I anledning af hans triste bortgang, har vi af Weekendavisen fået lov til at bringe hans seneste indlæg i debatten om urørt skov. Indlægget, som kan læses herunder, blev bragt i avisen den 8. september – på dagen, hvor Anders Billeschou blev begravet. Billedet herover er tegneren Charlotte Pardis illustration til denne artikel, hvor Billeschou mener med tal at kunne vise, at såkaldt urørt skov ikke giver mere biodiversitet end en normal, passet skov.
Æret være hans minde.
phi@Biodiversitet
Af Anders Erik Billeschou
Udlæg af urørt skov, det vil sige indstilling af skovdriften, så skoven kan henfalde i vildnis, har været debatteret i en del år. Fremtrædende forskere i biodiversitet hævder, at urørt skov er nødvendigt for at standse tab af biodiversitet: Når vi bare får meget mere urørt skov, er alt godt, og skovens dyr, planter og svampe er sikret.
Forskerne mener, der er for lidt dødt ved i skovene for at nedbryderne af træ kan klare sig. De insisterer på, at miljøministeren skal indberette til EU, at vores skove er i ugunstig tilstand. Alt sammen fordi der skulle mangle dødt ved i skovene.
Vores politikere har ladet sig besnære og besluttet, at vi skal have 25.000 ha urørt skov. Det er et meget dyrt projekt, der vil koste os flere milliarder kroner i tabte indtægter. Vores brug af træ og træprodukter skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, skaffes fra andre landes skovdrift. Vi må håbe, at de ikke henlægger deres skove i urørt tilstand.
Men urørt skov sikrer ikke arternes bevarelse. Slet ikke.
Urørt skov skal ifølge de samme forskere forstås som både skov uden skovdrift og skov, der plejes med særlig henblik på beskyttelse af skovenes biodiversitet; for eksempel som græsningsskov, hvor store græsædere holder skoven lysåben ved at æde og nedtrampe al opvækst. I begge tilfælde er det mængden af træruiner og døde træstammer på skovbunden, der efterspørges. Det er nedbryderne af træ, der skal tilgodeses; især svampe, men også biller, laver og mosser.
Vores erfaringer med den slags er stærkt begrænsede, men vi har dog to fremragende eksempler, vi kan se nærmere på: Suserup Skov og Jægersborg Dyrehave.
Suserup Skov anses for at være vores mest værdifulde urørte skov med meget lang kontinuitet. Store træer blev fredet for mere end 150 år siden, og skoven kan betragtes som værende urørt i snart 100 år.
Jægersborg Dyrehave har været drevet som dyrehave i mere end 300 år. Det er en meget lang kontinuitet med den græsningsskov, der efter eksperternes udsagn skulle være særlig gunstig for biodiversiteten.
De data, der er til rådighed for en nærmere analyse, er udmærkede for svampenes vedkommende, men ikke gode nok for de øvrige artsgrupper. Det er heldigt, at det er svampene, der er godt beskrevet. Det er som nævnt den artsgruppe, der i særlig høj grad skal nyde godt af mere dødt ved i urørt og anden biodiversitetsskov.
Alle fund af svampe langt tilbage i tiden er samlet i Danmarks Svampeatlas. Projektet er støttet af Aage V. Jensens Fonde, og man kan håbe, at de eller andre fonde vil støtte tilsvarende atlasser for andre anter; billerne især. Det er ikke noget, staten prioriterer.
Og hvad kan man så læse i svampeatlasset? Man kan læse, at der er forsvundet svampe fra begge skove. Det er de svampe, der lever på dødt ved, der er interessante i denne sammenhæng. Lad os kalde dem dødtvedsvampe.
Jeg har fundet, at 28 dødtvedsvampe er forsvundet fra Suserup Skov og 36 fra Jægersborg Dyrehave. Gad vist, hvordan det står til ude i vores almindelige skove?
Jeg har sammenlignet Suserup Skov og Jægersborg Dyrehave med to andre gamle skove: Gribskov og Sorø Sønderskov, hvor der begge steder har været drevet almindeligt skovbrug i mere end 200 år. Her er kun forsvundet henholdsvis 12 og 8 dødtvedsvampe.
Det er bemærkelsesværdigt, at der forsvinder flere dødtvedsvampe fra de skovtyper, der er udråbt som redning for tab af arter end fra vores helt almindelige skove.
Det er også interessant at konstatere, at artsdiversiteten er meget større i produktionsskoven end i den urørte skov og i græsningsskoven. Der er fundet 1.409 svampearter i Gribskov og 1.314 i Sorø Sønderskov mod henholdsvis 962 og 685 i Dyrehaven og Suserup Skov.
Det er forventeligt, at der er flere arter, jo større en skov er, men at de dødtvedsvampe, der har fundet et levested i en lille skov som Suserup, skulle forsvinde på grund af størrelsen, er mindre indlysende. Der er rigeligt med dødt ved i skoven.
Der er stærke ønsker om at lægge hele det omfattende Gribskov-kompleks på mere end 50 kvadratkilometer i urørt tilstand, men behovet for mere dødt ved er svær at få øje på. Og de svampearter, der er forsvundet fra de tre skove, kan i dag stort set alle sammen findes i andre skove.
Det er meget vært at forstå, at forskere i biodiversitet bliver ved med at påstå, at urørt skov sikrer biodiversiteten, mens almindeligt skovbrug ødelægger den. Jeg opfordrer Miljøministeriet til at gennemføre tilsvarende analyser for de øvrige artsgrupper, der skal nyde godt af urørt skov.
Skovdrift er ikke skyld i tab af dødtvedsvampe. Det ser mere ud til, at skovdrift både fremmer diversiteten og begrænser tabet af arter.
