Skovningsmaskinerne er efterhånden større, bedre og mere alsidige. Traditionelt har de holdt sig til nåletræsbevoksningerne, men nu rykker de ind i løvskovene. Et område, der tidligere har været kendetegnet ved kædesav, kombidunk og kiler. Målet er at mindske omkostningerne. Mens priserne på træ ikke har ændret sig væsentligt de seneste 20 år, så viser Danmarks Statistik at lønningerne er steget med 45%. Den udvikling er væsentlig for skovejerens bundlinie. Der er behov for at tænke nyt, for at undgå at lønudgifterne æder hele overskuddet.


Mens skovningsmaskinen kører i baggrunden, samler udkørselsmaskinen toppe og døde kævler sammen til flis.
Mens skovningsmaskinen kører i baggrunden, samler udkørselsmaskinen toppe og døde kævler sammen til flis.

Skovdyrkerne på Fyn er rodfæstet i et område med gode vilkår for løvskov. Her kender de alt til problematikken med at få økonomi i skovninger i mindre skove.

I hjertet af det fynske landskab har flisskovfoged Klaus Kristensen høstet mange værdifulde erfaringer med brugen af skovningsmaskine, fældebunkelægger og flishugger i løvtræ.

En traditionel skovning af løvtræ kræver skovarbejdere, der manuelt med motorsave skal partere træets kroner til brænde. Det tager tid og er derfor dyrt fortæller Klaus Kristensen.

Det er praktisk snusfornuft, som Klaus Kristensen støtter sig til. Han udnytter at skovningsmaskinerne nu er så store og effektive, at de kan fælde store hugstmodne bøgetræer, aflægge den værdifulde kævle og efterfølgende pille topenden fra hinanden til flis. Målet er det samme, – træ til energi – men formen er ændret. Nu passer brændet ind i kraftvarmeværkets kedel fremfor kakkelovnens kammer.

Når flishuggeren alligevel kommer på ejendommen sætter den gang i den store oprydning. Nu er det oplagt at tynde læhegnene, styne poplerne, fjerne de syge asketræer og træerne om mergelgraven fortsætter Klaus Kristensen og afslutter At vi kan aflevere en pose penge, når flisen er kørt på varmeværk er med til at gøre det hele lidt sjovere for alle parter.

(Billedeserien stammer fra et konkret projekt i Vestjylland udført i 2009. Her var det vanskeligt at finde finerkævler, men de store maskiner var effektive og løste opgaven. Klik på billederne for beskrivelser og større visning)


Skovningsmaskinen rykker ind i en 2 ha skovhave/park plantet af den nuværende ejers tipoldefar.
Skovningsmaskinen rykker ind i en 2 ha skovhave/park plantet af den nuværende ejers tipoldefar.

Mens skovningsmaskinen kører i baggrunden, samler udkørselsmaskinen toppe og døde kævler sammen til flis.
Mens skovningsmaskinen kører i baggrunden, samler udkørselsmaskinen toppe og døde kævler sammen til flis.

De regulære effekter køres ud til fast vej. De flistoppe, der køres ud hugges senere med en lastbilmonteret hugger.
De regulære effekter køres ud til fast vej. De flistoppe, der køres ud hugges senere med en lastbilmonteret hugger.

Ved samme lejlighed blev 4 km læhegn tyndet og en gammel allé blev ryddet. Det gav i alt et overskud på 20.000 kr til ejer.
Ved samme lejlighed blev 4 km læhegn tyndet og en gammel allé blev ryddet. Det gav i alt et overskud på 20.000 kr til ejer.

Videncenter Flis 21.10.2013

Kommentar til artiklen? send os en mail.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne