For de gamle, som faldt, er der ny overalt
Det store frøår i 2019 viser sig nu som frøplanter i skovbunden. Mange spirer forgæves, men på det rette sted og med lidt held og hjælp er en ny skov på vej
2 bøgekimplanter er spiret ved en lille egestub
Ny skov på vej
I disse dage ses bøgekimplanter med de karakteristiske nyreformede kimblade. De er resultatet af det store frøår i 2019, hvor de fleste træarter foruden bøg bar mange frø.
Den milde regnfulde vinter uden frost og sne har krævet sine ofre til svampe, mus og fugle, men mange frø har overlevet. Dem der er faldet et passende sted med mineraljord spirer nu frem i skovene. Der er dog stadig mange farer, der lurer inden en ny skov er etableret. Generelt er farerne de samme for alle træarter.
Udtørring
Den meget tørre april måned har været hård ved de nye kimplanter. Et begrænset rodnet har haft svært ved at optage tilstrækkeligt vand. Helt galt har det været, hvis frøene er spiret i et organisk lag, der tørrer fuldstændigt ud ved manglende nedbør. I skovkanter og i små skove uden læ forværrer vinden udtørringen.
Ukrudt
Selvforyngelse udvikler sig nemmest på de intermediære jorder, hvor ukrudttrykket ikke er for voldsomt. Bredbladet ukrudt er ikke så skadeligt som græs. Græs er alle skovtræers værste fjende, da det stjæler vandet og tiltrækker mus. Mus er en stor skadevolder på bøg om vinteren, hvor de æder barken. Heller ikke ramsløg tillader selvforyngelse af skovtræer, da de lukker alt lys ude på spiringstidspunktet.
Lys
De nyspirede planter skal have passende lys. Skovbunden skal være som et leopardskind med både mørke og lyse partier. Skygge og lys skal veksle med hinanden.
Træerne har forskellige krav for at udvikle sig. Bøg, almindelig ædelgran, tsuga, thuja, grandis, rødgran og ær er de mest skyggetålende. Douglas, sitkagran befinder sig i mellemfeltet, mens skovfyr, lærk og eg ikke tåler megen skygge, hvis de skal udvikle sig tilfredsstilllende. Med passende lystilgang kan udviklingen af de enkelte træarter styres i den ønskede retning. En svær, men spændende balance.
Lysmængden er også med til at begrænse ukrudttrykket. En hård hugst med megen lys til skovbunden giver græs – og græs er planternes værste fjende.
Blandingsbevoksninger
Skovfrø spirer nemmere under andre træarter. Tyskerne kalder det Fremdkeimer – fremmedspirer. Der er ikke nogen præcis forklaring på fænomenet, men det er et faktum, at bøg gerne forynger sig ind under eg og at almindelig ædelgran og rødgran gerne forynger sig ind under løvtræbevoksninger.
Ikke ofre de gamle før tiden
I sin begejstring over en begyndende foryngelse må overstanderne ikke ofres. Det er i overstanderne, at værdierne produceres og det er vigtigt at træerne i overetagen er hugstmodne, inden de skoves.
Det kan virke skammeligt ikke at udnytte en foryngelse, der bare pibler frem og skriger på mere lys og hugst i overstanderne. Her skal I væbne jer med tålmodighed. Et nyt frøår indfinder sig nok, når tiden er rigtig.
