’Forceret Kvalitets Løvtræ’
Skovfoged H.C: Graversgaard fra Skovdyrkerne holdt indlæg på en nordisk skovkonference i Silkeborg
Konceptet FKL (Forceret Kvalitets Løvtræ) er en måde at få tidligere og større indkomster i løvtrædyrkningen.
I princippet er det ganske simpelt. Det indebærer egentlig bare tre handlinger: For det første udvælger man hovedtræer / fremtidstræer i bevoksningen.
Dernæst sørger man for ved en tidlig og hård hugst at give disse træer ekstra god plads. Det kvitterer træerne for ved at lægge ekstra på i tykkelsesvækst. Herved afkortes perioden til hugst – det vil sige omdriftsalderen. Det er det forcerede aspekt af FKL.
For det tredje opstammer man de udvalgte hovedtræer. Tidligt og konsekvent. Hvorved man producerer næsten knastfrie kævler. Det er kvalitetsaspektet af FKL.
H.C Graversgaard fortalte om dette for nordiske kolleger blandt praktikere og forskere på NORDGEN-konferencen for nylig i Silkeborg. Konceptet er ikke kendt i de øvrige nordiske lande. En del af Graversgaards argumentation var, at vore skove typisk er små, vindudsatte og derfor ustabile. Derfor gælder det om at satse på en kort omdriftsalder.
Hvis man kombinerer ovennævnte FKL-princip med anvendelse af en række mindre, men stærkt efterspurgte træarter, får man et økonomisk og et sundt løvtræ-skovbrug. Sundt, fordi det overvejende består af unge, robuste træer. (
Mere om FKL her).
Andre indlæg
Blandt de øvrige indlægsholdere kan nævnes følgende
Erik Dahl Kjær fortalte om mulighederne ved anvendelse af forbedret plantemateriale. Det gælder både hvad angår tilvækst, rethed, rumvægt, modstandsdygtighed mod sygdomme og skadedyr m.v. I alt er der en mulighed for en værditilvækst på hele 80% under omdriften.
Han talte for, at vi spreder vores træartsvalg og drejer det hen imod træer, som klarer fremtidens klima. Kjær nævnte som mulige træarter, vi kan supplere det eksisterende træartsvalg med: ægte kastanie, duneg, avnbøg, fuglekirsebær, tarmvridrøn og valnød.
Claus Felby fortalte om den fagre nye verden med træer (’all you need is trees’). Om de mange muligheder, der ligger i teknologien, hvor det på basis af træ er muligt at lave bio-plastics, bio-bitumen, tekstiler og meget, meget mere. De samme ting kan laves af landbrugsprodukter, men skovbruget har den fordel, at vi ikke bruger gødning i produktionen. I modsætning til H.C. Graversgård, der talte om kvalitetstræ, er der her tale om den store gryde med bulk-wood. Men det skal produceres bæredygtigt, og der skal investeres massivt på industrisiden. En fabrik kræver 500.000 tons råvare om året. Finland er foran.
Erik Larnøy gav et norsk perspektiv på diskussionen. I de norske skove er tilvæksten 25 mio. m3, men udtaget er kun 10 mio. m3. I fremtiden vil vi se mindre afbrænding af træ på varmeværkerne og mere træ brugt til produktfremstilling. Han understregede, at CO2-reduktionen er størst, hvor skoven ikke får lov at passe sig selv, men derimod bliver brugt aktivt – dette forudsat at træet lagres langvarigt i produkter.
Esben Møller Madsen gav os til sidst den forventede opsang. Han mente, at skovbruget har mistet evnen til at formulere sektorens problemer. I stedet er vi blevet jaget vildt på den politiske arena, selv om skovbrug i virkeligheden er svaret på en række af tidens problemer. Det er op til os selv at ændre den offentlige mening – og det er muligt.
Internt kritiserede han dansk skovbrug for manglende vilje til at gå nye veje i produktionen. Hvorfor bruger vi ikke det forbedrede genetiske materiale, når vi planter? Hvorfor har vi ikke selv efter mange år fået løst snudebilleproblemet? Hvorfor kommer vi ikke videre med brugen af dækrodsplanter og med sommerplantning? Hvorfor forsker vi ikke i træer med bedre rodudvikling? Og så videre. Han mener, at det skyldes mentale problemer hos os skovbrugere – simpelthen manglende nysgerrighed.
NB: Solbrillerne på billedet skyldes en nethindeløsning.
Du kan se vores nyeste video om FKL-konceptet nedenfor.
