Næste skridt i processen med ejendomsskatter er, at Vurderingstyrelsen i næste uge begynder at sende foreløbige 2023-vurderinger ud.

Det er planen, at privatejede og enkeltmandsejede skove får deres foreløbige vurderinger som de første. Disse vurderinger er alene beregnet ud fra hvad der står i BBR-registreret og andre offentlige registre. Først når den endelige vurdering foreligger i løbet af 2025-26  vil der være sket en manuel sagsbehandling. Den foreløbige vurdering, der udsendes fra næste uge kan ikke påklages. Det vil heller ikke være muligt at se, hvordan ejendomsværdien er beregnet. Er anvendelse af bygninger og andre registrerede oplysninger forkerte, vil det først blive rettet i 2025-2026.

Indtil de endelige vurderinger foreligger indføres en skatterabat, der modsvarer en eventuel stigning i ejendomsværdiskatten, og der indføres en maksimal stigningstakst på grundskylden på maks 4,75 % pr. år. 

Når de endelige vurderinger udsendes i løbet af 2025-2026 vil der være en høringsfrist, hvor evt. fejl kan påpeges, og efterfølgende en klageperiode. Hertil kommer der også en indefrysningsordning af ejendomsskatterne, hvis disse måtte stige. 


Skatterabbater og indefrysning af skatter gælder kun til ejendommen sælges. Det bliver mod et gebyr muligt at få manuelt udregnet en ejendomsværdi, hvis den skal sælges (overdrages) inden de endelige vurderinger foreligger.  

Du kan læse mere på nedenstående link.

Vurderingsportalen:

Grundskyldspromiller fra 2024:

Med venlig hilsen

Skovdyrkerne