Selv om Skovdyrkerforeningerne og Södra begge er skovejerforeninger, så er der faktisk en stor grundlæggende forskel i den måde, de to organisationer fungerer på.

Hos skovdyrkerne har skovejeren -når han har betalt sit kontingent – ud over et årligt konsulentbesøg først og fremmest købt sig en loyalitet. Skovfogeden skal søge at skaffe skovejeren den bedste pris for tømmer, juletræer, han skal skaffe de bedste planter fra de bedste planteskoler, han skal skaffe de bedste entreprenører til arbejdsudførelsen m.v.

Det er grunden til, at Skovdyrkerforeningerne ikke har egne træindustri, planteskoler, entreprenørmaskiner m.v. Skovdyrkerforeningens skovfoged er først og fremmest ejerens rådgiver, der skal være uafhængig af andre interesser.

Det er baggrunden bag et af vore egne slogans: ‘Brug skovdyrkerne – så har du fagfolkene på din side’.

Hos Södra er medlemsskabet derimod gratis. Her er skovfogeden derfor først og fremmest virksomhedens mand. Han er indkøber til koncernens industrier, han er sælger af planter fra koncernens planteskoler og han lever af andre ydelser produceret af Södra.

Ikke fordi der er noget galt med det. Det er bare en helt anden situation. Her må skovejeren virkelig varetage sine egne interesser.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne