Bevillingerne til forskningen indenfor skov og juletræer er gennem en årrække beskåret ret kraftigt. Antallet af personer, der arbejder med disse ting er fulgt med ned. Og en stadig mindre del af disses aflønning kommer fra egentlige finanslovsbevillinger, men skal søges hjem som projektstøtte fra diverse fonde og private sponsorer.

Det har naturligvis den fordel, at ingen sidder og falder i søvn, Men det gør det svært at holde en linje i forskningen, og forskerne må hoppe fra trædesten til trædesten i form af projekter. Som de i øvrigt må bruge rigtig lang tid på at formulere – altid uden at vide, om der er bevillingsmæssig bingo. Det er endvidere sådan, at bevillinger er meget afhængig af, hvad der er oppe i tiden. Hvilke emner er sexede for tiden. Som f.eks. klimaforandringer, biodiversitet o.l. ’Gammeldags’ emner, der kunne være nyttige for det praktiske skovbrug, har trange kår.

Ordningen Praksisnære Forsøg

Et åndehul er ordningen for Praksisnære Forsøg. Her har både praktikere og forskere mulighed for at sende projektansøgninger ind.

Et udvalg bestående af forskningschef Vivian Kvist Johannsen fra Københavns Universitet, skovrider Niels Otto Lundstedt, Skovforeningen og Per Hilbert, Skovdyrkerne har netop fordelt årets penge, som kommer fra Naturstyrelsens finanslovsbevilling. Herunder en listning af de ting, der blev søgt penge til.

I alt blev søgt om 3,3 mio. kr. kr. i støtte. I pengekassen var imidlertid kun 1 mio. kr. Resultater var, at kun de 4 førstnævnte forsøg fik penge, mens de øvrige ansøgere måtte konstatere, at de havde skreveten forgæves ansøgning.

phi@remove-this.skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne