Fortryllende aften om at skabe biodiversitet på landbrugsejendom
På en lun og solrig sensommeraften i naturskønne omgivelser ved Gudenåen deltog godt 40 personer i Skovdyrkerne Midts ekskursion nær Gammel Rye. Biolog, faglært landmand og selvstændig naturrådgiver Heidi Buur Holbeck viste her rundt på sin ejendom, som hun og ægtemanden Jesper Fog-Petersen siden overtagelsen i oktober 2020 har ”drevet” med det formål at øge biodiversiteten mest muligt.
Gode forudsætninger for at udvikle spændende natur
Forudsætningen for at udvikle en artsrig natur på ejendommen er gode. Udgangspunktet er en næringsfattig jordbund, et varieret og kuperet landskab, samt god natur i umiddelbar nærhed af og på dele af ejendommen. Der var i forvejen beskyttet overdrev, rigkær og gammel skov på arealet, ligesom Gudenåen snor sig langs ejendomsgrænsen. Derudover har der været tætte granbevoksninger og landbrugsjord under plov. Trods gode forudsætning er det alligevel fascinerende at opleve den rige natur, som har indfundet sig efter en ganske kort årrække – også på de arealer, som var i almindelig landbrugsmæssig drift frem til 2020.
Helårsgræsning med store dyr er grundlaget for en mangfoldighed af liv
Den positive naturudvikling på ejendommen skyldes at der siden 2020 har været helårsgræsning med relativt lav dyretæthed på arealerne. Forvaltningen bygger på nyeste forskningsmæssige anbefalinger og formålet er, at dyretætheden skal tilpasses, således at arealerne er spist op lige omkring det tidspunktet, hvor plantevæksten starter op i foråret. På ejendommen anvendes der hårdføre heste og geder af dansk landrace – alle robuste dyr, der kan tåle at gå ude året rundt. Dyrene tilses hver dag, og det sikres at dyrene ikke kommer til at sulte eller på anden vis mistrives hen over vinteren. Når arealerne er spist helt i bund i det tidlige forår, bliver der plads til urterne frem for græs, da de bedre kan tåle den hårde behandling og trives under de nærringsfattige vilkår. I løbet af foråret og sommeren kan de græssende dyr ikke holde urtevæksten nede, og der udvikles et rigt blomsterflor med mange forskellige og ofte sjældne arter. Det rige blomsterflor skaber gode betingelser for et rigtigt insekt, sommerfugle- og fugleliv. Dyrenes slitage i landskabet skaber ligeledes gode vilkår for jordbier og andre arter som fordrer bar jord, og særlige nicher i landskabet. ”Det handler om at invitere flest mulige arter ind på arealerne” fremhævede Heidi.
Dødt ved, veterantræer og urørt skov
Efter en fin gennemgang på den lysåbne blomstereng gik turen af smalle stier, gennem et kuperet terræn med våde områder og småbakker til et ældre løvskovshoved. I et skovvbryn med gamle løvtræer og et væltet asketræ, blev der sat fokus på behovet for gamle store træer og dødt ved, når der skal skabes gode vilkår for biodiversiteten. Mange svampe- og billearter er tilknyttet det døde og døende træ – og det skaber gode forhold for et rigt fugleliv. Der er mulighed for at søge tilskud til at udtage 12 enkelttræer til henfald og død i kombination med tilskud til ekstensiv skovdrift. En anden mulighed er at lægge skoven ud til urørt skov med tilskud, hvilket der netop er søgt tilskud til
Omlægning af granplantage og dyrket rugmark
Det sidste faglige punkt foregik på arealer som indtil 2020 har været i drift som hhv. granbevoksning, nobilis klippegrøntsbevoksning og rugmark. Både gran- og nobilisbevoksningerne blev ryddet i 2020, med undtagelse af enkelte holme af træer, som har fået lov at stå for at sikre ly og læ til dyrene på arealet. En del træer væltede i et stormvejr umiddelbart efter skovningen. Disse har fået lov at ligge og giver dødt ved, og rodkager som skaber variation. På arealet hvor der tidligere var nobilis er der kommet en fin kombination af områder med buske og lysåben urtevegetation. Her stortrives sommerfuglelivet. Også den tidligere rugmark har udviklet sig til et spændende naturareal med et veludviklet urtesamfund og der er registreret ikke mindre end knap 30 sommerfuglearter på arealet – heraf også mere sjældne arter. Umiddelbart efter høst af rugen i 2020 blev der sat heste på arealet, således at græsvæksten blev hæmmet fra start. Selvom arealet er meget artsrigt fremstår det alligevel relativt monotont. Det var faktisk ønsket at skabe et mere varieret udgangspunkt ved at foretage lette terrænændringer det første år, men det lokale museum frabad sig dette, da arealet sandsynligvis gemmer en stenalderboplads. Man kunne have lavet en irregulær landbrugsplovning på kryds og tværs, for at skabe et mere varieret mikrolandskab, men det blev i sidste ende fravalgt. Et mere varieret mikrolandskab vil dog kunne skabe forhold for flere forskellige arter. Fremtidsplanen er at udlægge stenstryg.
Kaffe og kage i skumringen ved Gudenåen
Til sidst gik turen ned til Gudenåen. I 2019-2020 blev en strækning ved Klostermølle, lige før udløbet til Mossø genslynget. Her kunne deltagerne nyde en kop kaffe og et stykke kage i skumringen, mens Heidi gav svar på de sidste afklarende spørgsmål.
Foreningen takker deltagerne og ikke mindst værterne Heidi og Jesper for en spændende ekskursion.