Fortsat Skovdebat
Den utrættelige debattør, tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, Anders Erik Billeschou, opsummerer i et indlæg i JyllandsPosten sin vurdering af at lade store skovområder ligge hen uden pasning og benyttelse. Vi gengiver herunder hans indlæg.
Jeg har spurgt vores miljøminister, Esben Lunde Larsen (V) om, hvilke arter vi vil miste uden mere urørt skov. Det ved han ikke. Men det er et projekt til flere mia. kr., så han burde vide, hvad vi får for de mange penge. »Der er ikke lavet en videnskabelig opgørelse over, hvad vi vil miste ved ikke at udlægge urørt skov og anden biodiversitetsskov,« siger han. Det var måske en idé at få det gjort.
Når jeg spørger de forskere, der burde vide det, kan de heller ikke fortælle mig, hvilke arter der er i risiko for at gå tabt. Det er de samme videnskabsmænd, der har skrevet flere rapporter om nødvendigheden af en masse urørt skov for at standse tab af skovenes dyr, planter og svampe. De rapporter er lige til at skrotte.
Men når videnskaben ikke kan hjælpe ministeren, må andre gøre det. Og svaret er simpelt. Der er ingen umiddelbar risiko for at miste arter, der lever i skovene. Der er arter, der er i tvivl om, hvorvidt vores himmelstrøg er de bedste at leve under. Men arterne går ikke tabt, fordi de foretrækker at bo i Sverige eller et andet land.
I regeringens aktuelle redegørelse for ”Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling” kan man læse: »Danmark arbejder løbende for beskyttelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer og skove, samt biodiversitet gennem national lovgivning og EU-direktiver og gennem en række internationale Rio-konventioner vedrørende klima, biodiversitet og ørkendannelse.«
Ja, verdensmål. FN påpeger da også, at udfordringen er global. Vi skal koncentrere os om de arter, der er i umiddelbar risiko for helt at forsvinde på verdensplan; ikke nødvendigvis fra et enkelt land. FN tager udgangspunkt i de arter, den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN har vurderet som kritisk truede. Dem er der mere end 5.000 af på verdensplan. Knap 500 i Europa og kun to for Danmarks vedkommende. Og de hører hverken hjemme i skovene eller i det åbne land.
Vi skal ud i vandet for at finde dem. På globalt plan er to af vores arter kritisk truede: ålen og skaden (en rokkeart, red.). De findes i stort set alle europæiske lande med adgang til havet og i havene omkring dem. Det er dem, miljøministeren først og fremmest skal interessere sig for, når vi skal forhindre tab af biodiversitet.
Vi kan tage sagen om tab af biodiversitet lidt roligere, end det er fremgået af de senere års til tider følelsesladede debat. Der er ingen af vores pattedyr og fugle, padder og krybdyr, der er i umiddelbar risiko. Dem bliver der taget hånd om på forskellig vis. Bortset fra ålen og skaden er resten af vores hjemlige arter heller ikke i umiddelbar fare for at gå tabt.
Men hvis vi vil beholde dem alle herhjemme, kan vi følge FN’s opfordring til at begynde med ved at sikre de arter, der er i umiddelbar risiko for helt at forsvinde fra Danmark. Uanset de ikke er truede på verdensplan.
Hvad med skovenes biodiversitet? Hvilke arter er i umiddelbar risiko? Det er de to store artsgrupper svampe og biller, som nedbryder dødt ved, der især skal tilgodeses med mere urørt skov. 25.000 ha urørt eller anden biodiversitetsskov. Vi skal have meget mere dødt ved i vores skove, siger eksperterne.
Hvor mange af nedbryderne har kun én eller højst to lokaliteter tilbage? Min analyse viser, at det kun drejer sig om en halv snes svampe og biller, der kun findes på en enkelt lokalitet, og yderligere en halv snes, der kun findes to steder. Næsten halvdelen af begge grupper er allerede sikret ved forskellige beskyttelsesforanstaltninger i enten statsskovene eller hos private skovejere. Hvis vi tager os af resten, er der ikke nogen umiddelbar risiko for, at de forsvinder. Det må være overkommeligt. Og meget billigere end 25.000 ha urørt skov til de mange mia. kr.
Statsrevisorerne er i tvivl om vidensgrundlaget for mere urørt skov og har for ét år siden anbefalet, at der tilvejebringes ny viden, inden der udlægges mere urørt skov. Det samme står der i regeringens naturpakke: »Der lægges vægt på, at udpegningen skal ske på baggrund af nyeste viden.«
Der er ikke kommet ny viden i det år, der er gået. Og miljøministeren erkender som sagt at han ikke ved, hvilke arter vi vil miste uden mere urørt skov.
Mit forslag vil give os tid til at tænke os om og blive klogere på, hvad der skal til for at undgå, at vores truede arter flytter udenlands. Tag nu den tænkepause.
phi@