Generalforsamling 2020 – Skovdyrkerne Øerne
Et usædvanligt år med et ekstremt vejr, og siden Covid 19, hvor Danmark og det meste af Europa omtrent blev lukket, har begge på hver sin måde haft indflydelse på Skovdyrkerne Øernes drift i det forgangne år. Skovdyrkerne Øerne har trods disse udfordringer formået at nå 93 procent af den budgetterede omsætning.
Pænt resultat for tredje år i træk
Skovdyrkerne Øerne har trods udfordringer med vejrlig og Corona formået at nå 93 procent af den budgetterede omsætning
– Et usædvanligt år med et ekstremt vejr, og siden Covid 19, hvor Danmark og det meste af Europa omtrent blev lukket, har begge på hver sin måde haft indflydelse på Skovdyrkerne Øernes drift i det forgangne år. Således beskrev formanden for Skovdyrkerne Øerne, Rudolf Iuel situationen på foreningens generalforsamling den 20. oktober i Vissenbjerg på Fyn. Han uddybede: – I lang tid kunne vi ikke komme i skoven på grund af vand. Kraftværkerne efterspurgte mindre flis på grund af varmen, og i foråret mistede vi med Corona-nedlukningen i det hele taget en del opgaver. Hertil kommer urolige internationale markeder, som negativt har påvirket afsætningen af råtræ. Endelig blev vi ramt på afsætningen af nåletræ som følge af afviklingen af de enormt store mængder skadet nåletræ. Til gengæld nåede omsætningen af juletræer op på cirka 110 procent af budgettet, takket være en stor indsats fra juletræsgruppen, påpegede Rudolf Iuel.
På trods af de udefrakommende udfordringer har Skovedyrkerne Øerne ikke desto mindre skabt en flot omsætning, som nåede op på lige over 170 millioner kroner, hvilket er en fremgang på otte millioner i forhold til året før. Alligevel afveg årets resultat i forhold til det budgetterede, og endte på godt 1,5 millioner kroner, hvilket skyldtes de nævnte faktorer.
Formanden kommenterede også på udviklingen i antallet af medlemmer og arealer. Ultimo juni 2020 var medlemstallet på 904, og det er et tab på 30 medlemmer i forhold til ultimo 2019, svarende til en tilbagegang på godt tre procent. Til gengæld havde foreningen ultimo juni 19.267 hektar i medlemsareal, hvilket er 1.810 hektar mere end i 2019, svarende til en fremgang på godt ti procent. Rudolf Iuel oplyste, at foreningen fortsat centralt registrerer årsagen til, at medlemmerne melder sig ud: – Det er stadig især medlemmer med under ti hektar skov, som melder sig ud, og hovedparten angiver, at de er stoppet med aktivt skovbrug. En del mener, at de ikke får økonomiske fordele ved at være medlem, og så oplyser enkelte, at de ikke er tilfredse med servicen, fortalte han, og tilføjede:
– Som følge heraf er vi blevet mere bevidste om, at vores kommunikation til vores medlemmer skal forbedres. Hvervekampagnen med partneraftaler fortsatte ligeledes i 2019/20, og det er med tilfredshed, vi kan konstatere en fremgang i medlemsarealet. Målet er, at vi skal fastholde eksisterende medlemmer, udvikle nye ydelser og fortsat hverve nye medlemmer. Dermed forventer vi fortsat fremgang i medlemsarealet i de kommende år og forventer også at kunne bremse faldet i medlemsantal, fastslog Rudolf Iuel.
Bestyrelsen havde foreslået uændret kontingentsatser samt at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer fra syv til fem over to år, og det var der opbakning til. På nær suppleant Jens Hempel Hansen. modtag alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på valg genvalg. Alle der modtog genvalg, blev valgt.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen som følger:
Formand
· Rudolf Iuel, valgt til 2022.
Næstformand
· Jes Lützhøft, valgt til 2021.
Bestyrelse
· Anders J. Nielsen, valgt til 2022.
· Jens Jørgen Madsen, valgt til 2022.
· Erik Willadsen, valgt til 2022.
· Jesper Popp, valgt til 2021.
· Hans Chr. Teisen, valgt til 2021.
Som suppleant(er):
1. suppleant: Anne Marie Nymann, valgt til 2021.
Skovdyrkerkalenderen
Ingen begivenheder fundet.
Læs Skovdyrkeren her
Skovdyrkerforeningen Øerne
Damsbovej 11,
5492 Vissenbjerg
Tlf: + 4562624747
Sydbank reg. 6840 konto 1462657
CVR-nr.58934313
oer@ skovdyrkerne.dk
Direktør
Mobil 24 34 48 70
lmu@ skovdyrkerne.dk
Afdelingschef
Mobil 24 23 28 13
jpe@ skovdyrkerne.dk
Afdelingschef
Mobil 25 55 42 01
rgg@ skovdyrkerne.dk
Afdelingschef
Mobil 22 32 95 30
rla@ skovdyrkerne.dk
Økonomichef
Mobil 41 11 16 62
kho@ skovdyrkerne.dk
Adm. medarbejder
Mobil 21 26 31 76
lfa@ skovdyrkerne.dk
Adm. medarbejder
Mobil 21 26 25 06
sue@ skovdyrkerne.dk
Adm. medarbejder
Mobil 21 26 24 32
thk@ skovdyrkerne.dk
Skovdyrkerne
Sekretariatet
Parallelvej 9A
8680 Ry
info@ skovdyrkerne.dk
CVR-nr. 82 28 90 11
Jyske Bank 7560 – 1007943
Kontakt
Viden om
Om Skovdyrkerne
Cookies på Skovdyrkerne.dk
Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.
Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.