I år var der heldigvis ingen Corona restriktioner, så vi kunne genoptage traditionen med at starte aftenen med en middag. Der var ca. 70 fremmødte. I år indledtes generalforsamlingen desuden med et indlæg om biodiversitet i dyrket skov med Seniorrådgiver Simon Skov fra Københavns Universitet, Århus. De fremmødte blev dels klogere på hvad biodiversitet egentlig betyder og hvad der kan fremme biodiversiteten i skovene.

Formanden orienterede i sin beretning om året der var gået. Foreningen har som så mange andre være påvirket af Corona på forskellige måder. Samlet set har 20/21 været et regnskabsår med en høj aktivitet, særligt pga. af den store efterspørgsel på råtræ og skovrejsning. Samlet set endte foreningen med det bedste resultat i foreningens historie. Formanden kunne desuden berette at foreningen har ansat to nye skovfogeder, dels for at imødekomme den øgede aktivitet og sikre et fortsat højt serviceniveau til medlemmerne, men også for at sikre ressourcer til udvikling af digitalisering og certificering. Beretningen og regnskabet blev godkendt.

Torben Paulin, Klaus Lundfold og Jens Hansen blev genvalgt til bestyrelsen. Kurt Storgaard og Kurt Kirkegaard blev genvalgt som suppleanter. Der var desuden genvalg til Revisor Allan Schøne EY.

Der var i løbet af aftenen stor interesse for og en livlig debat om klima, biodiversitet og urørt skov.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Torben Paulin som formand og Poul Ejnar Jochumsen som næstformand.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne