Generalforsamling 2024
Onsdag d. 20. oktober afholdt Skovdyrkerforeningen Syd generalforsamling.
Traditionen tro startede aftenen med en middag på Vejen Idrætscenter. Inden selve generalforsamlingen blev foreningens jubilæumsbog udleveret, og forfatter Hans Kristensen fortalte om skriveprocessen samt historiske nedslagspunkter og perspektiver fra bogen. Der var små 100 deltagere til spisning og generalforsamling.
Formanden orienterede i sin beretning om året, der var gået. Samlet set har 2023/24 igen været et regnskabsår med høj aktivitet på stort set alle forretningsområder og et flot resultat. I år blev der brugt ekstra tid på at orientere om ændringerne i Green Product A/S samt hovedbestyrelsens strategiproces og den fremtidige struktur i Skovdyrkerne.
Beretning, regnskab og budget blev godkendt. Kontingentsatserne for 2025/26 forbliver uændrede.
Børge Jensen, Steffan M. Lyager og Kurt Storgaard blev genvalgt til bestyrelsen. Kurt Kirkegaard trådte efter eget ønske ud af bestyrelsen, og tidligere suppleant Tove Kristensen blev valgt ind i bestyrelsen. Uwe Petersen blev valgt som suppleant. Der var desuden genvalg til revisor Allan Schøne, EY.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Torben Paulin som formand og Klaus Lundfold som næstformand.