Er du en af dem, der har modtaget den endelige afgørelse om kategorisering fra Vurderingsstyrelsen, skal du forholde dig til to ting:

1: Er du enig i deres vurdering, eller ønsker du at klage?

2: Vil du gøre brug af overgangsordningen?

Du har 6 uger fra datoen på afgørelsesbrevet til at tage stilling til begge dele.

Hvis du mener, at afgørelsen for din ejendom er forkert ud fra kriterierne i styresignalet, bør du klage. Husk at dataene for din ejendom er trukket tilbage i 2021.

Du kan finde styresignalet her: Styresignal

Hvis du ikke ønsker at klage, er den fortsatte anbefaling, at du vælger overgangsordningen, medmindre du planlægger et snarligt salg. Overgangsordningen udelukker dig ikke fra at komme i den nye kategori for naturejendomme, der er under udarbejdelse.

Konsekvenserne af at din ejendom skifter kategori afhænger fortsat af hvilken kommune du bor i, og hvordan din ejendoms værdivurderes i 2025. Grundskyldstaksten vil dog i gennemsnit blive sat væsentligt ned hos kommunerne (til 7,5 promille), og det er sikret, at værdien af din ejendom ikke påvirkes væsentligt af arealer udover 5.000m2.

Der er også indsat skatterabat og stigningsbegrænsning, så en eventuel stigning i ejendomsskatterne vil blive indfaset gradvist. Reglerne er komplicerede og kræver individuel sagsbehandling for at kunne vurdere, om du bør klage over den endelige afgørelse, eller om du skal gøre brug af overgangsordningen.

Du kan læse mere på vurderingsportalen: Vurderingsportalen

Med venlig hilsen

Skovdyrkerne – Sekretariatet

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne