Har du overvejet et kulturabonnement?
Et kulturabonnement, drejer sig hverken om teaterbilletter eller levering af Politikkens kultursektion. Skovdyrkernes kulturabonnement er rettet mod producenten, der gerne vil have et udvidet tilsyn i sine juletræs- eller pyntegrøntskulturer.
Vi tilbyder ordningen for at efterkomme vigtigheden af rettidige kulturtjek og gør det muligt at planlægge effektivt. Gennem abonnementsordningen kan foreningen såledestilbyde kulturtjek til en konkurrencedygtig pris.
Med kulturabonnementet er der taget stilling til kultureftersyn af dine kulturer, uden at du skal bekymre dig om at tage intiativet henover sæsonen.
Hvad erindeholdt i et kulturabonnement?
- Arealer tilses indtil tre gange i løbet af sommeren.
- Arealerne vurderes mht ukrudt, skadedyr og plejebehov
- Der udarbejdes et skriftlig notat efter hvert tilsyn.
Tilsynet foretages fagligt og professionelt, men det er dog ingen forsikring mod problemer omkring de forhold, der undersøges for eller efter aftale behandles for.
Erfaring med kulturabonnement
Anlægsgartner og juletræsproducent Bjarne Emborg Jensen fra Brande tegnede et kulturabonnement i 2011, der i sandhed gjorde en forskel. Du kan læse hans historie her.
Hvordan tegner jeg et kulturabonnement?
Hvis du ønsker at benytte dig af ordning, skal du blot tage fat i din skovfoged eller kontoret.
Redaktøren 18.03.2013