Hjemmehørende træer og buske til vildtet

Træer og buske i landskabet

Der plantes mange hundrede tusinde træer og buske i landskabet hvert år. Fra planteskolerne udbydes adskillige hundrede arter til salg. Antallet er steget meget de senere år, fordi der er stor interesse for nye, spændende arter. Det er især til beplantninger i haver og ved beboelser, at der benyttes udenlandske arter, men de anvendes også i læhegn og vildtremiser.

I de danske skove er der en lang tradition for at plante udenlandske arter især nåletræ. Dette er sket ud fra produktionsmæssige overvejelser.

70-80 arter af træer og buske kan kaldes naturligt hjemmehørende – danske. Der er tale om arter, der naturligt indvandrede efter sidste istid. Disse arter har gennem årtusinder tilpasset sig de forskellige landsdeles jordbund og klima. De hjemmehørende træer og buske har en betydning for variationen i vort dyreliv, der er større end den, de nyindførte arter har.

De mest almindelige hjemmehørende arter kan ses i boksen nedenfor.

Insekter

Hjemmehørende arter har en helt dominerende betydning for mange sjældne fugle og insekter.

Undersøgelser har vist, at jo længere tid en træart har eksisteret i et område, desto flere insektarter har den tilknyttet sig. Planter man hovedsagelig arter af træer og buske fra udlandet mindskes insektfaunaen direkte. Omvendt kan man fremme og understøtte en egns insektliv gennem valget af arter.

Bier

Bier lever kun af blomsters nektar og pollen. I det tidlige forår er der sparsomt med planter, som bierne kan udnytte. Det er derfor særlig vigtigt at plante tidligt blomstrende arter som, pil, slåen, navr og fuglekirsebær.

Bier har stor betydning for bestøvning af landbrugets afgrøder. Landbrugets afgrøder har kun en kort blomstringssæson, derfor er det vigtigt, at der findes arter af træer og buske, der blomstrer hen over sommeren.

Sommerfugle

Sommerfuglene er ligesom mange andre insektgrupper gået tilbage i antal. Variation i landskabet og bevarelse af småbiotoper er en af årsagerne hertil. Bevarelse af gamle levende hegn og plantning af nye kan modvirke denne tendens. Bevidst plantning af værtsplanter for sommerfuglene kan være en mulighed.

Arter af pil er foderplante for larver af iris, ‘stor ræv’ og ‘det hvide c’. Larver af citronsommerfugl lever på vrietorn og tørst og larver af ‘hvid admiral’ lever på alm. gedeblad.

Fugle

Træ og buskbeplantninger danner grundlag for mange af vore fuglearters trivsel. Om foråret og gennem sommeren giver beplantningerne skjul og rededækning for mange arter. I sommerhalvåret udgør insekter og insektlarver hovedføden for mange arter. I løbet af sensommeren, i takt med at ynglesæsonen ebber ud, aftager insektmængden. Til gengæld sætter frø og bærmodningen nu ind og danner fødegrundlag for tusinder af yngle- og trækfugle.

De udenlandske træ- og buskarters mere begrænsede insektliv giver mindre føde for mange fuglearter. Desuden sætter en række udenlandske arter af træer og buske ikke frø og frugter under danske forhold. De har derfor kun en mere begrænset betydning for fuglelivet.

Pattedyr

For mange af vore pattedyr spiller valget af træ- og buskarter en vigtig rolle. Beplantningerne tjener til fødekilde, levested og yngleplads for mange arter. Frø, knopper, skud og bark er vigtige fødekilder for arter som hare, egern, mus, råvildt og kronvildt.

Padder og krybdyr

Padder og krybdyr trives optimalt på lokaliteter med lav solbeskinnet vegetation, med spredte grupper af forskellige træer og buske.

En af vore sjældne paddearter, løvfrøen, færdes som voksen i træer og buske. Efter vinterens dvale søger den om foråret op i træer og buske, hvor den tilbringer sommeren med at klatre rundt og fange fluer og andre insekter. Det er de tornede buske, der er løvfrøens foretrukne opholdssted. Derfor vil plantning af danske, vilde rosearter i nærheden af ynglevandhullerne være et godt tiltag. 

Løvfrøen

En af vore sjældne paddearter, løvfrøen, færdes som voksen i træer og buske. Efter vinterens dvale søger den om foråret op i træer og buske, hvor den tilbringer sommeren med at klatre rundt og fange fluer og andre insekter.

Det er de tornede buske, der er løvfrøens foretrukne opholdssted. Derfor vil plantning af danske, vilde rosearter i nærheden af ynglevandhullerne være et godt tiltag.

Landskabsukrudt

I nogle tilfælde kan udenlandske arter selvså sig i et sådan omfang, at de udkonkurrerer de hjemmehørende arter. Et kendt eksempel herpå er hybenrosen, der nu om dage danner tætte kolonier langs vore kyster.

Anvendelse af udenlandske arter af buske og træer

Som det fremgår, er det af stor betydning for variationen i vor natur, at man overvejer, hvilke plantearter man anvender hvad enten det drejer sig om læplantninger, vildtremiser, haveplantninger eller andre beplantningstyper.

Produktion af tømmer, juletræer og pyntegrønt er det imidlertid nødvendigt at basere på udenlandske arter.

Efter stormfaldene de seneste år er der sat spørgsmålstegn ved de indførte nåletræsarters stabilitet og robusthed overfor klima, storme og insektangreb. Nåletræer vil dog fortsat spiller en væsentlig rolle, især i de nord- og vestjyske skove.

Råvildt og kronvildt kræver fred og ro, derfor vil disse vildtarter sætte pris på afvekslende skove med områder med nåletræbevoksninger. Anvendelse af nåletræer kan ved etablering af større vildtremiser være hensigtsmæssigt til etablering af en kerne, der sikre vinterdækning for vildtet.

Endelig bør man være opmærksom på, at også de udenlandske arter kan tilføre variation og skabe levested for nye arter.

Et eksempel er Sargents Æble (malus sargentii) der om foråret blomstrer med smukke hvide blomster og om efteråret bidrager med røde bær der er et eftertragtet fødeemne for fugle. Arten har sin naturlige udbredelse i Japan og blev indført i 1925. Den anvendes meget i læhegn og vildtremiser.

Hvis du vil vide mere: Litteratur: 40 danske træer og buske. Miljøministeriet, 1989, Skov- og Naturstyrelsen.