Honningsvamp

Danske juletræsdyrkere er begyndt at opleve problemer med angreb af honningsvamp i nordmannsgran juletræer. Hovedårsagen er dyrkning af flere generationer i træk på samme areal.

Selv hvis honningsvamp har held til at etablere sig på enkelte stød, vil tydelige angreb sjældent ses på de stående træer i 2. generation. I stedet koloniserer svampen gamle stød fra første generation, som den aktivt opsøger. Det sker især i jorden gennem rhizomorfer – som er rodlignende strenge.

Når stødene fra 2. omdrift bliver tilgængelige efter hugst, er svampen i et ’beredskab’, hvor den hurtigt kan kolonisere stød fra de nyligt skovede træer.

Fra 3. generation er det alvor

Når honningsvamp først er etableret i mange efterladte stød, er der risiko for angreb på stående træer i 3. generation. Typisk går der tre til fire år fra plantning til de første symptomer viser sig i form af gule, forkortede skud og døde planter. Angrebet spreder sig fra træ til træ og ses ofte som spredte pletter med fem til syv døde og syge træer i en lille gruppe.

Efter afdrift af 3. generation koloniseres resten af stødene og honningsvampen er klar til at gentage forestillingen i endnu større omfang.

Grupper af døende træer

Honningsvampen er for alvor tydelig, når mindre grupper af døde træer er synlige i slutningen af 3. generation. Omfanget af angrebne træer i 3. generation er måske begrænset, men kan eksplodere i den følgende generation.

Vigtigt at reagere på symptomer

Har du symptomer som beskrevet her, kan det være et advarselssignal – og det bør diagnosticeres om symptomerne skyldes angreb af honningsvamp. Problemer med honningsvamp skyldes dyrkning af flere generationer af juletræer på samme areal. Når først svampen er etableret, er den dyr og besværlig at komme af med.

Tiltagende plantetab for hver generation

Overvej hvor stort et tab af planter som er acceptabelt i din produktion af nordmannsgran. Når svampen opdages vil den typisk have inficeret 2-5 % af de stående træer. Disse træer mistes udover den normale planteafgang efter kulturetablering.

Gentilplantes det samme areal efter afdrift, vil omfanget af angrebne træer øges for hver af de følgende generationer af nordmannsgran.

Muligheder for forebyggelse og bekæmpelse

Det vurderes muligt at forebygge angreb fra honningsvamp eller i det mindste at reducere risikoen for angreb. Dette er især vigtigt, hvis du arbejder med løbende indplantning, hvor stødrydning er umulig.

Forebyggelse er baseret på at hindre svampens adgang til stød på arealet. Bekæmpelse handler om at ødelægge eller fjerne inficerede stød.

Det er muligt at optage og fjerne de gamle stød efter endt omdrift. Dette vil ikke fjerne honningsvampen fra arealet, men det vil forringe svampens kraft til at angribe de nye træer kraftigt. Prisen afhænger meget af arealet, men spænder fra 10.000 kr./ha og opad.

Stødrydning

Ved stødrydning trækkes hele stødet op med flest mulig af de store rødder. Hermed fjernes svampenes udgangspunkt for angreb på den etablerede bevoksning. Det er de nysatte stød fra afdriften (og de foregående års hugst), der skal fjernes.

Stødrydning vil have effekt på etablerede angreb af honningsvamp.

Der vil selvfølgelig være en lille smitterisiko fra de gamle stødrester til de stående træer, men den er uvæsentlig i forhold til smittekilden i form af de friske stød, som koloniseres ved afdrift.

Stødrydningens væsentligste ulemper er først og fremmest prisen. Derudover er der overvejelser i forhold til at komme af med optagne stød, tab af næringsstoffer samt virkninger på jordstrukturen.

Braklægning

At holde pause og indføre braklægning i et eller to år i håb om at mindske risikoen for angreb er ikke nogen effektiv tilgang. På arealer hvor stødene er intakte går der nemlig meget lang tid inden rødderne er så nedbrudte, at de ophører med at være en smittekilde.

Spørgsmålet er, om braklægning kunne være en fordel på arealer, hvor man har fjernet stød ved rodfræsning eller stødrydning. Begrundelsen skulle være at give de resterede veddele i jorden tid til at omsættes, så smitterisikoen er mindre.

Effekten må dog antages at være uvæsentlig i forhold til fjernelse af stød, så efter stødrydning kan man lige så godt plante direkte.

Ulemperne ved braklægning er, at det etablerede ukrudt kan være til gene ved det forberedende kulturarbejde, når den nye generation af juletræer skal anlægges. Desuden forlænges produktionstiden samlet set, dvs. der går længere tid, før man igen har salgsklare juletræer på arealet.

Konklusion

Omfanget af angreb af honningsvamp i danske juletræskulturer er fortsat begrænset – ligesom der er begrænsede erfaringer i bekæmpelse af svampen.

Uanset – kan bekendtskabet med honningsvamp blive en bekostelig affære og derfor er det vigtigt, at vide hvilke handlemuligheder der i forebyggelse og bekæmpelse.

På arealer, hvor der er konstateret honningsvamp er stødrydning efter afdrift indtil videre den eneste sikre løsning.

Når planteafgangen får et vist omfang (2-5 %), bør man kraftigt overveje at stødrydde. Det vil typisk først være efter tredje eller fjerde generation nordmannsgran. Herefter er det muligt at begynde på en frisk og regne med mindst to sygdomsfrie generationer.