Honningsvamp og klippegrønt (Armillaria sp.)

Honningsvamp kan optræde som en betydende skadevolder ved dyrkning af såvel løv- som nåletræ. I pyntegrøntkulturer synes nobilis at være væsentlig mere modtagelig end nordmannsgran.

Svampeangrebet

Infektionen sker helt overvejende ved, at rhizomorfer fra gamle stød vokser hen til nyetablerede planter og smitter ved rodgennemtrængning. Rhizomorfer er rødbrune til sorte bundter af svampehyfer som ligner rødder. Er svampeangrebet fremskredent forefindes dette net af rhizomorfer lige under træets bark. Svampen kan brede sig over meget store arealer. Honningsvampen ernærer sig ved at nedbryde det ved den lever i. Svampen angriber døde såvel som levende træer. Sidstnævnte finder som oftest sted, hvis træerne af forskellige årsager forudgående er blevet udsat for stress faktorer.

Skadebilledet

Svampeangrebet, som fører til roddrab, erkendes umiddelbart ved at træerne forudgående fremstår med usunde, gullige korte skud og nåle. Klippegrøntet vil på dette fremskredne stadie være usælgelig. Ved yngre planter/træer fører angrebet ofte til drab.

Ved opgravning af dræbte træer ses omkring rodens øverste del et tykt lag af sammenkittet jord og harpiks. Ligeledes ved rodhalsen ses tyndt, hvidt lag mycelium mellem bark og ved.

Svampens frugtlegemer kan i efterårsmånederne findes i klynger ved foden af nyligt dræbte træer. Frugtlegemets udseende varier alt efter hvilken art honningsvamp, der er tale om.

Angrebets hyppighed

Stort set alle nåle- og løvtræsarter er modtagelige for inficering af honningsvampen. I forbindelse med produktion af klippegrønt er det især modtageligheden hos nobilis, som tillægges økonomisk betydning.

Honningsvampen kan dræbe træer i kulturer, fra de er ca. 5 år gamle. Angreb kan have dræbende effekt op til ca. 20 års alderen.

Eftersom spredning af honningsvampen sker fra gamle stød, så er problemerne næsten altid knyttet til kulturer, der er anlagt efter afskovning af en allerede inficeret bevoksning. Angreb synes at være mest udtalt, hvor nobilis plantes efter afskovning af gammel bøg. Tilstedeværelsen af honningsvamp er ikke kendt på agerjord.

Skadens betydning

Selv om honningsvampen lokalt kan anrette betydende skade, så fører angreb i al almindelighed blot til reduktion i klippeudbyttet. Problemet vil være mest udtalt inden kulturen slutter sig, en proces der selvsagt forsinkes pga. svampeangrebet. Der er en tendens til at angrebet stabiliseres/stagnerer når bevoksningsalderen overstiger ca. 20 år.

Bekæmpelse

Egentlig bekæmpelse er ikke mulig. Så snart inficering er identificeret, findes der ingen helbredende behandlinger.

Forebyggelse

Som forholdsregel bør man undlade at plante nobilis på allerede inficerede arealer.