Selv om der var vedtægtsændringer på programmet – og det som altid er tungt stof – blev Skovdyrkerforeningen Vestjyllands 26. ordinære generalforsamling afholdt i en god og tilbagelænet atmosfære, med sekretariatschef Svend Christensen som en driftsikker dirigent.

I sin mundtlige beretning konstaterede formand Per Kamp at foreningen var i en god og driftsikker gænge, hvor der var balance mellem en positiv medlemsudvikling, passende stabilitet i medarbejderstaben og en solid økonomi. Formanden betonede vigtigheden af det stigende samarbejde mellem landets syv skovdyrkerforeninger og kom med konkrete eksempler på, hvordan det tættere samarbejde styrkede den enkelte forening.

I forlængelse heraf pegede han på, at der fortsat er meget at gøre i samarbejdet – og glædede sig derfor over, at også de øvrige foreninger er i god og positiv drift.

Politisk løftede formanden på hatten for værdien af og kvaliteten af ‘Træ til energi’ samarbejdet mellem Dansk Skovforening, HedeDanmark og Skovdyrkerne – skovene har et stort potentiale til at levere mere miljøvenlig energi, men det kræver gode og stabile politiske rammebetingelser!

Der var genvalg til de afgående bestyrelsesmedlemmer Svend Sigaard, Løhrs Plantage og Ole Callesen, Rind Plantage – samt til suppleant Torben Bøndergaard, Østervang Skovbrug. Desuden blev de foreslåede vedtægtsændringer enstemmigt vedtaget.

Læs det fulde referat af årets generalforsamling 2012/user_upload/Vest/dokumenter/GF_2012/Generalforsamling__referat__2012.pdf> her.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne