Husk deadline til Vurderingsstyrelsen på fredag d. 28. april
Har du modtaget et brev om en ny kategorisering af din ejendom fra Vurderingsstyrelsen? Hvis du er uenig i om-kategoriseringen, er det vigtigt, at du indsender så mange relevante faktuelle oplysninger som muligt senest på fredag d. 28. april.
Husk, at det er vigtigt at reagere nu, hvis der er faktuelle fejl i Vurderingsstyrelsens foreløbige vurdering af din ejendom. Juletræsproducenter skal for eksempel påpege, at deres produktion ikke er lavintensiv. Den skattemæssige betydning af kategoriseringen afhænger helt af, hvordan den efterfølgende værdi af din ejendom bliver sat.
Selvom Vurderingsstyrelsen har lovet at komme med eksempler for forskellige ejendomme, vil disse ikke være tilgængelige før deadline på fredag.Du vil efter planen modtage Vurderingsstyrelsens endelige afgørelse ultimo maj eller juni, hvor der vil være mulighed for at klage og vurdere, om du skal gøre brug af overgangsordningen. Regneeksemplerne bør være tilgængelige under denne klageperiode.
Vi holder øje med, hvornår regneeksemplerne foreligger, og vil løbende informere om hele processen her på hjemmesiden.
Kontakt din lokalforening, hvis du har behov for hjælp til partshøringen.
Med venlig hilsen