Husk generalforsamling på onsdag
Efteråret er for alvor over os, træerne mister sine blade og vores kære trækfugle flyver atter mod det varme syd. Og findes der en bedre måde at ”fejre” det på end at mødes med vores medlemmer og blive klogere på skovens træer?
Efteråret er for alvor over os, træerne mister sine blade og vores kære trækfugle flyver atter mod det varme syd.
Og findes der en bedre måde at ”fejre” det på end at mødes med vores medlemmer og blive klogere på skovens træer?
Derfor vil vi gerne igen gøre opmærksom på, at Skovdyrkerne Vestjylland holder generalforsamling på onsdag d. 21 oktober – og vi vil stadig gerne have dig med.
Det hele foregår ved Birk Centerpark med start klokken 19. I løbet af aftenen vil Claes Harvald fra Skov-Link tage os med på en usædvanlig ”træ”-rejse. Der bliver talt om værdikæder, træets mange muligheder og eksporten af bøg til Kina – for hvor store konsekvenser havde det for de danske savværker?
Det – og meget mere – kan du blive klogere på.
Har vi for alvor vækket din interesse? Så mød endelig op.
Du finder det foreløbige program her:
Aftenens program:
19.00 – Velkomst og fællessang – Sitkagranen
Herefter – Generalforsamling i den lokale Skovdyrkerforening
Herefter – Generalforsamling/regionalt medlemsmøde i De Danske Skovdyrkerforeninger
20.15 – Kaffen serveres
20.30 – Aftenens oplægsholder går på – Claes Harvald fra Skov-Link, som vil tage os med ind i fortællingen om skovens ædle produkt – gavntræet.
21.30 – Tak for i aften
Vi håber, du har lyst til at deltage og være med til at gøre aftenen både faglig, hyggelig og vedkommende.