Hvad er Fredskov?

Fredskov er skov, der er juridisk beskyttet mod rydning og skal bevares for eftertiden. Læs om regler, historie og hvad der adskiller fredskov fra fredning.

Fredskov er en særlig juridisk beskyttelse af skovarealer i Danmark. Målet med fredskovspligten er at sikre, at disse områder forbliver dækket af skov – nu og i fremtiden. Men fredskov er ikke det samme som fredet skov, og reglerne er nuancerede.

I denne artikel forklarer vi:

  • Hvad fredskov og fredskovspligt betyder
  • Hvad du må – og ikke må – i fredskov
  • Fredskovsforordningens historiske baggrund
  • Forskellen på fredskov og fredede naturområder
  • Hvorfor fredskov stadig er vigtig i dag

Hvad betyder fredskov?

Fredskov er betegnelsen for arealer, der er udlagt til permanent skov. Skovloven stiller krav om, at områder med fredskovspligt skal forblive bevokset med træer, og at de skal drives med henblik på at opretholde et varigt skovdække.

Hvis skoven fældes, skal den nyplantes inden for 10 år. I praksis sker det som regel hurtigere. Den nye bevoksning skal kunne udvikle sig til højstammet skov.

Fredskov er altså ikke bare en skov i traditionel forstand – det er en juridisk forpligtelse til at sikre skovens kontinuitet og samfundsværdi.

Hvad må man – og ikke – i fredskov?

Skovloven (senest LBK nr. 315 af 29/03/2019) indeholder en række klare regler for, hvad der er tilladt i fredskov:

Tilladt:

  • Fældning af hugstmodne træer (med krav om nyplantning)
  • Tyndingshugst
  • Dyrkning af juletræer og pyntegrønt på op til 10 % af arealet
  • Oprettelse af driftsbygninger nødvendige for skovdriften
  • Byggeri til friluftsliv for børn og unge (fx naturbørnehaver)

Ikke tilladt:

  • Udstykning af grunde
  • Opførelse af boliger eller erhvervsbyggeri
  • Terrænændringer, der ikke har med skovdrift at gøre
  • Græsning med husdyr
  • Rydning uden genplantning

Derudover gælder der adgangsregler:

  • I offentlige skove må man færdes døgnet rundt.
  • I private fredskove er adgang kun tilladt til fods eller på cykel, fra kl. 06:00 til solnedgang.
  • Adgang kan midlertidigt begrænses under jagt eller intensivt skovarbejde.

Mere information kan findes hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Fredskovsforordningen: En lovgivning født af nødvendighed

I starten af 1800-tallet var Danmark i fare for at miste sine skove. Krige, befolkningstilvækst og et stort behov for brændsel havde reduceret skovarealet til kun 3-4 %. Der fandtes ikke en organiseret skovforvaltning, og både bønder og herremænd udnyttede skovene hårdt.

I 1805 udstedte kong Christian VII Fredskovsforordningen – en banebrydende lov, der skulle standse rydningen og genskabe skovene. Loven pålagde lodsejere at opretholde skov på udvalgte arealer og tilbød samtidig tilskud til nyplantning mod tilsagn om varig skovdrift.

Forordningen var inspireret af tidligere tyske skovforvaltningsprincipper (bl.a. introduceret af Johann Georg von Langen i 1760’erne) og blev en vigtig forlængelse af landboreformernes opdeling af landbrugs- og skovarealer.

Fredskov kan have mange forskellige udtryk afhængig af artssammensætning. Og man støder også på afdrifter midt i skoven, dvs. områder hvor træerne er blevet fældet.

Fredskov i dag: Størstedelen af de danske skove

I dag er ca. 85 % af Danmarks samlede skovareal fredskov – svarende til omkring 14 % af landets samlede areal.

Fredskov dækker både:

  • Offentligt ejede skove (som alle er fredskov)
  • Privatejede skove (hvor de fleste også er fredskov)

Skovloven kræver, at al fredskov drives alsidigt, hvilket betyder en balance mellem:

  • Økonomiske interesser (træproduktion, beskæftigelse)
  • Økologiske hensyn (naturbeskyttelse, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse)
  • Sociale formål (friluftsliv, kulturhistorie, æstetik)

Beskyttelse af naturtyper i fredskov

I fredskovsområder findes ofte værdifulde naturtyper som moser, enge, heder og vandhuller. Disse er som regel beskyttet efter:

  • Naturbeskyttelseslovens § 3, og/eller
  • Skovlovens § 28

Det betyder, at de ikke må afvandes, opdyrkes eller på anden måde forringes – heller ikke selv om de ligger i en produktionsskov.

Fredskov er ikke fredet skov – hvad er forskellen?

Det er vigtigt at forstå, at fredskov ikke nødvendigvis er fredet skov – og omvendt.

Fredskov:

  • Reguleres af Skovloven
  • Skal forblive skov og må kun anvendes til skovbrugsformål
  • Har pligt til nyplantning efter fældning
  • Beskytter både træerne og økosystemerne

Fredet skov (eller fredet natur):

  • Reguleres af Naturbeskyttelsesloven og kulturarvslovgivning
  • Er typisk udpeget som bevaringsværdigt område pga. natur, kultur eller landskab
  • Der må som hovedregel ikke ændres på tilstanden – hverken fældning, nyplantning eller drift

En fredskov kan godt være fredet og omvendt, men det er to helt forskellige ordninger. Fredskov handler primært om vedvarende skovdække og skovdrift, mens fredning handler om at bevare et bestemt udtryk, tilstand eller naturtype – uden nødvendigvis at have skovdrift som formål.

Hvorfor er fredskov stadig vigtig?

Fredskov spiller i dag en central rolle i Danmarks klima- og biodiversitetsmål. Den er med til at:

  • Binde CO₂
  • Beskytte grundvandet
  • Skabe levesteder for dyr og planter
  • Tilbyde rekreative værdier for befolkningen
  • Sikre en stabil og langsigtet forsyning af træ til byggeri og industri

Med fredskovspligten sikres kontinuiteten – både i skovdriften og i naturbeskyttelsen.

Hvis du ønsker at vide mere kan du kontakte din lokale skovdyrkerforening på linket her.