Hvem skal pleje gravhøjene?

Kæmpehøjene i Danmark hører til skatten af fortidsminder. Desværre får mange gravhøje lov til at passe sig selv i lange perioder. Det fører til tilgroning og forringer dem bl.a. som biotoper for urteflora. Men hvem har egentlig ansvaret for at pleje og passe de gamle høje?

Er det et privat eller kommunalt ansvar at pleje gravhøjene?

Når fortidsminderne rundt om i landet begynder at gro til, er der mange kommuner, som får den private ejer til at slå græsset og pleje højene. Det mener Kulturstyrelsen er en god idé. Kommunerne har nemlig ofte ikke midler til den nødvendige pleje.

Plejen er nødvendig – dels for at højene kan forblive markante landskabselementer i det åbne land, dels for at sikre, at uhensigtsmæssig bevoksning ikke ødelægger højenes indhold.

Gravhøjene er beskyttede ved lov og skal bevares

Gravhøje er, som rigtig mange andre fortidsminder, beskyttede enten efter Museumsloven eller Naturbeskyttelsesloven. Hvis man har beskyttede gravhøje eller andre fortidsminder på sin ejendom vil man normalt have fået besked om det, og det vil fremgå af tingbogen. Synlige fortidsminder – herunder gravhøjene – er dog beskyttede, selvom man som lodsejer ikke er blevet informeret af myndighederne, og selvom fortidsmindets eksistens ikke fremgår af tingbogen.

Uanset gælder det for beskyttede fortidsminder, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstand. Desuden må der ikke på fortidsmindet og indenfor en afstand af 2 meter foretages jordbearbejdning, gødskes eller plantes.

For gravhøjene gælder desuden, at der indenfor en 100 meter zone ikke må foretages ændringer i arealets tilstand. Man må f.eks. ikke plante træer uden dispensation. Det gælder også juletræer. For gravhøje i skovene gælder 100 meterzonen ikke, men har man først fældet træerne på højen må man ikke plante igen. Selvforyngelse er der ingen regler for.

Hold musen over billederne for at læse teksten.

Hvad sker der, hvis du ikke plejer gravhøjen?

Når gravhøjene får lov til at gro til og forfalde, kan der ske flere ødelæggende ting:

• Rødder kan ødelægge konstruktionen og fremme formuldning af knogler og andre spor af organisk materiale
• Når træer vælter, opstår der dybe huller, som kan fremme erosion og anden nedbrydning
• Ræv og grævling ødelægger gravhøjene med deres gangsystemer. En tæt bevoksning virker tiltrækkende
• Afgræsning med større tunge dyr som heste og kreaturer kan beskadige fortidsminderne og fremme erosion

Hvordan plejer du gravhøjen?

Det gælder om at få etableret og vedligeholdt en slidstærk og lavtvoksende vegetation. Herved sikres gravhøjenes synlighed i landskabet og risikoen for ødelæggelser i form af erosion mindskes, særligt hvis de besøges flittigt af publikum. Gennem tilbagevendende slåning af vegetationen og fjernelse af det afhøstede materiale sikres en forsat langsom udpining af jorden, så den næringsfattige flora kan trives og udvikle sig.

Nedskæring af træer og buske, græssåning og fortsat vedligehold

 

Mange gravhøje har fået lov til at passe sig selv i længere perioder, og en såkaldt førstegangspleje vil så oftest bestå i at nedskære træer og buske, fjerne alt materiale og knuse det eller brænde det af i god afstand fra gravhøjen. Har bevoksningen været tæt kan det blive nødvendigt at så en græsfrøblanding for at undgå erosion. Optimale blandinger indeholder rødsvingel, fåresvingel og bølget bunke. Og så er det, at det lange seje træk med tilbagevendende slåning sætter ind, så den naturlige flora kan indfinde sig. Tro ikke at man bare drøner hen over en gravhøj med havetraktoren og en pose til opsamling af græsset.