Hvor kommer frøet fra?

I Danmark kommer det meste af det frø, som planteskolerne bruger, fra såkaldte 'kårede' og/eller 'afkoms-bedømte' bevoksninger.

At en bevoksning er ’kåret’ betyder, at et særlig sagkyndigt udvalg af skovfolk har vurderet og godkendt den som værende over-gennemsnitlig på en række vigtige egenskaber. Når en bevoksning bliver kåret, tildeles den et kåringsnummer, der starter med F (eks: F148), samtidig anføres et lokalitetsnavn (eks: Tåstrup skov).

Danske provenienser er formentlig de mest præcist afgrænsede i hele verden – sikkert fordi vores skovbrug er så småt. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er bedre. Men det betyder, at man i Danmark har den bedste sikkerhed for at få materiale med kendte egenskaber.

Vi kan godt have ‘danske’ provenienser af træarter, som ikke er oprindelige i Danmark. Det betyder bare, at selv om træarten oprindelig stammer fra udlandet, så er frøet høstet i en bevoksning i Danmark. F.eks. rødgran ‘Lundbygård’. Mange af vore egeprovenienser er ligeledes af udenlandsk oprindelse, ofte hollandsk. F.eks. den ovennævnte F148 Tåstrup skov. Det udenlandske materiale har bare vokset i Danmark, hvor det bedømmes – og tildeles et F-nummer, hvis det er bedre end gennemsnittet.

 

Udenlandske eller danske provenienser

En del træarter sælges i udenlandske provenienser, det vil sige, hvor frøet er høstet i udlandet. Det kan skyldes, at vi faktisk ikke har gode frøbevoksninger i Danmark af den pågældende art (normalt i f.eks. spidsløn, småbladet lind, hassel og vintereg). Det kan også skyldes, at der findes særligt gode bevoksninger i udlandet, som vi har erfaring for udvikler sig flot i Danmark (f.eks. bøg af herkomsten Sihlwald fra Schweitz). Endelig kan det skyldes, at de gode danske provenienser er udsolgt. Det sidste er den dårligste begrundelse for at vælge udenlandsk materiale.

Man kunne tro, at ‘danske’ provenienser altid er de sikreste og sundeste at anvende, fordi de er ‘klimatilpassede’ gennem en eller flere generationer. Det er ikke helt forkert – men der er nogle vigtige undtagelser. Således er alm. ædelgran klart sundere i Calabriske (syditalienske) afstamninger end i danske. Omvendt stammer mange stilkege af ‘dansk’ proveniens som nævnt fra Holland, og er i praksis ret uanvendelige på de barske lokaliteter i Vest- og i Nordjylland.

Det er altid klogt at støtte sig til lokale og fagligt funderede erfaringer: ‘Har vi prøvet det før – her?’ (- hvis sådanne erfaringer findes).

Afkomstbedømte bevoksninger – også med F-numre

Ud over at være kårede er et mindre antal bevoksninger desuden ‘afkomsbedømte’. Her er ikke bare moderbevoksningens, men også mindst 1 generation af afkommets kvalitet og sundhed vurderet. Det giver selvfølgelig bedre sikkerhed. Men for skovtræer forlænger det desværre tiden betydeligt, hvis man skal vente og se på ‘børnenes’ kvalitet – ofte mindst 25 år.

Afkomsbedømmelsen kan desværre ikke ses direkte ud af F-numrene. I de autoriserede proveniensanbefalinger (f.eks. på hjemmesiden www.plantevalg.dk) står de afkomsbedømte dog typisk højst oppe på listen.

Frøplantager – med FP-numre

De ovenfor nævnte kårede bevoksninger (inclusive de, hvor afkommet er afprøvet) er normale skovbevoksninger, som er anlagt med almindeligt planteskolemateriale – normalt uden tanke på en senere kåring og frøproduktion.

Der findes imidlertid også bevoksninger særligt anlagte til frøproduktion. Sådanne frøavlsbevoksninger er anlagt med særligt udvalgte enkelttræer (plustræer) i blanding. De er således i princippet bedre end de ordinære kårede bevoksninger. Disse bevoksninger får et FP-nummer (f.eks. FP202 ask).

Frøplantagerne findes dog også i forskellige kvaliteter. Det er bedst, hvis der er mange enkeltindivider repræsenteret i plantagen (for at få en stor genetisk spredning og dermed større robusthed). Frøplantagerne kan desuden tyndes, således at de bliver endnu bedre, idet de dårligste individer vælges fra. Vær opmærksom på, at frøene sælges både før og efter en sådan eventuel genetiske tynding.

Ligesom det er tilfældet med de kårede bevoksninger kan også frøplantagerne være afkomstbedømt. Det er de ikke altid, men det er absolut en fordel, hvis dette er tilfældet.

Det kan være et dilemma som plantekøber at skulle vælge mellem en kåret og afkomstbedømt proveniens og en ikke-afkomstbedømt proveniens fra en frøplantage. Hvis du har valget, må må du rådføre dig med sagkundskaben.

Eksempler på frøplantager er f.eks. de bevoksninger, hvor der produceres hybridlærk. Her er plantet en blanding af europæisk lærk og japansk lærk, der så krydser indbyrdes..

Krydsningen – altså hybridlærkene – udviser normalt ekstra god vækst, især i ungdommen. Vær dog opmærksom på, at der senere kan opstå problemer med sygdomme og evt. vækstdepression, samt at gevinsten ikke rækker til næste generation – hvor afkommet vil splitte ud mellem arter og hybrider. I et naturnært skovbrug, hvor der satses på selvforyngelse i generation efter generation, har hybriderne derfor ikke nogen stor fremtid.

I videoen her er skovfogedelev og forhenværende skovarbejder Jacob Prüfer er taget til Djursland på besøg hos planteskoleejer Benny Hammer for at gøre os klogere på, hvordan man planter et træ, så det bliver stående.