Indlæg af Jørgen Kappel Hansen: Indblik i Dansk Skovforenings politiske arbejde
Efter årets generalforsamling afholder bestyrelsesmedlem Jørgen Kappel Hansen et indlæg om det politiske arbejde i Dansk Skovforening, samt samarbejdet mellem Skovdyrkerne og Dansk Skovforening.
Efter vores ordinære generalforsamling d. 27. oktober vil medlem af Dansk Skovforenings bestyrelse og af Skovdyrkerne Vest, Jørgen Kappel Hansen give et indlæg om skov og politik. Jørgen Kappel ejer en plantage syd for Bording og er valgt som almindeligt* bestyrelsesmedlem i Dansk Skovforening.
I sit oplæg vil Jørgen Kappel fortælle om baggrunden for sit bestyrelsesarbejde og hans mærkesager i det skovpolitiske arbejde. Derudover vil han redegøre for det nuværende samarbejde mellem Skovdyrkerne og Dansk Skovforening, samt de muligheder som han ser fremover .
Der bliver selvfølgelig mulighed at stille spørgsmål til repræsentanten for Dansk Skovforeningen, samt at kommentere det arbejde, som foreningen varetager. * Til forskel fra det faste bestyrelsesmedlem, som Skovdyrkerne har i Dansk Skovforening og som oftest besiddes af formanden for hovedbestyrelsen.
By: Kristian Løkke Kristensen