Skovforeningen og Naturstyrelsen inviterer til åbent skovkredsmøde i Nordlige Jyllands Skovkreds – blandt andet om hvad EU’s tømmerforordning vil betyde for danske skovejere.

Mødet afholdes tirsdag den 8. marts 2016 klokken 13.00 – 16.00 på Rindsholm Kro, Gl. Århusvej 323, 8800 Viborg.

Tilmelding nødvendig

Alle er velkomne, og der er gratis adgang, kaffe og kage.

Af hensyn til serveringen beder vi om tilmelding til ia@skovforeningen.dk senest 7. marts 2016.

Dagsorden

1. Hvad betyder EU’s tømmerforordning (EUTR) for danske skovejere?

Naturstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på vejledningen til skovejere om EU’s tømmerforordning efter den har været i høring fra 10. november 2015 til 5. januar 2016. På mødet præsenterer Naturstyrelsen vejledningen og hvad kravene til et due diligence-system vil komme til at betyde for en dansk skovejer. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

2. Dokumentation af bæredygtig flis

Skovforeningen orienterer om den nationale risikovurdering som kan gøre det mindre bureaukratisk at afsætte flis i fremtiden.

3. Regeringens naturpakke og et nationalt skovprogram

Skovforeningen orienterer om hvad vi forventer at regeringen er på vej med af skovpolitik i dette forår – og hvad vi vil gøre ved det.

4. Skovens Dag 2016 og Genplant Planeten 2016

Skovforeningen orienterer om de to store arrangementer til formidling af skov, skovbrug og træ til voksne og børn. Og vi beder om maksimal opbakning fra de enkelte skovejendomme ved selv at afholde arrangementer.

5. Næste møde

6.Eventuelt

Skovkredsmøde i Sydlige Jylland

Har du ikke mulighed for at deltage den 8. marts får du muligheden igen tirsdag den 5. april, hvor der erSkovkredsmøde i Sydlige Jyllandkl. 13-16 på Kirstinelyst, Frederikshåbvej 41, 7183 Randbøl. Nærmere program følger.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne