Irske skovejere søger hjælp hos Skovdyrkerne
Fire irske skovejere har i tre dage besøgt Skovdyrkerne for at få vores erfaringer med foreningsdrift og afsætning af træ
De fire skovejere kom fra en lokal skovdyrkerforening i det centrale Irland. Foreningen har 100 medlemmer, men er ikke lykkedes med at sætte sig igennem på træmarkedet, hvad der vanskeliggør økonomien og tilgangen af nye medlemmer.
Irland har i en årrække haft særdeles fordelagtigetilskudsordninger til skovrejsning, og store arealer er tilplantet med især sitkagran, der gror fortrinligt i det irske Atlanterhavsklima. Mange af disse bevoksninger er nu i en alder, hvor der skal udtyndes – nogle er endog klare til afdrift. Men priserne er urimeligt lave.
Savværkerne har fat i den lange ende. Man vil ikke forhandle priser med foreningen, men kun med de enkelte skovejere. Man kan derved stort set diktere priserne.
Her spiller det ind, at de enkelte ejere oftehar et manglende kendskab til træpriserne på markedetog til forholdene omkringskovningsentrepriserne. Vi fortalte om, hvordan vi i Danmark er organiseret i et godt samarbejde mellem savværker, entreprenører, rådgivere, og skovejere.
Det største skovbrug i Irland er statens. Et samarbejde med dette har været forsøgt, men staten hytter sig selv, og er ikke interesseret i noget samarbejde om afsætningen.
Gode råd
Irerne fik en grundig indføring i den måde skovejernei Danmark arbejder sammen på gennem deres lokale skovdyrkerforeninger. Om principperne for medlemsdemokrati, om provisionssatser, om kommissionshandel contra køb/salg, om transparens og åbne regnskaber, og om vores ageren på træmarkedet. Et samarbejde på tværs af ejendomsskel er den eneste måde, hvorpå skovejerne kan få politisk indflydelse, og den eneste måde man kan påvirke priserne på.
Vort grundlæggende råd til de irske skovejere var for det første at ansætte deres egen driftsorienterede konsulent, og vi beskrev nogle at de egenskaber, som vi selv vægter højt hos vores medarbejdere. For det andet anbefalede vi de irske skovejere at gøre sig uafhængige af de lokale savværker, f.eks. ved i foreningsregie at starte en selvstændig eksport afen del af træet.
Endelig forklarede vi om de store dyrkningsmæssige og økonomiske fordele, som flisen har givet skovene herhjemme. En flisproduktion er i sin vorden i Irland, og Skovdyrkerne har i øvrigt gennem sit udlandsselskab Danish Forestry Extension ved bl.a. skovfoged Chresten Møller Petersen fra Vestjylland været konsulent på den første opbygning af en flisproduktion i Irland.
Flisen i Irland
En del af problemerne med flishåndteringen skyldes den store nedbør på 1000-2000 mm/år. Det giver typisk en ganske våd flis,og nålene har svært ved at falde af. Desuden har man det særlige problem, at der ikke er aftalt en generel standardenhed for afregning af flisen. Der handles mest i ton, og ikke som i Danmark efter energiindhold (Giga Joule), hvilket er mere retfærdigt.
Et særligt problem i irsk skovbrug er, atmange skovejere er uvillige til i det hele taget at tynde i bevoksningerne. Det eret problem, vi også har kendt herhjemme, især i det vestjyske, hvor plantagerne i sin tid blev til med så megen møje. Men en tynding er nødvendig af hensyn til dimensionsudvikling og kvalitet på det kommende tømmer.
Men det virker på en udenforståendesom om man er blevet så syltet ind i tilskud, at intet mere kan lade sig gøre uden statstilskud. Vi foreslog irerne at tage skeen i den anden hånd, og få styrket den kommercielle udnyttelse af de mange nyplantede skove. Som i øvrigt gror fantastisk.
