Omkring 70 deltagere oplevede jagt og vildtplejen i Ajstrup og Liebe Plantage med transport og rundvisning d. 28. juni.

Her følger uddrag fra turen i fotos og tekst.

Deltagerne kunne nyde omgivelserne med transport imellem de forskellige stop rundt i skoven. Bemærk de brede græsrabatter – der er udlagt langs de fleste af skovens større spor. Rabatterne giver lys og mulighed for afgivelse af et sikkert skud.

Blandingsbevoksninger med løv er et gennemgående element – anvendt til at skabe skovstruktur og variation. Betydningen af vildtagre er også tydelig. Gennemtænkt placering sikrer vildtagrene funktioner i forhold til produktion af foderenheder samt landskabskvalitet og jagtafvikling.

Majs sået imellem vildtager – som ses til højre i billedet og sitkabevoksning som kan anes til venstre. Strukturen er etableret med henblik på at give vildtet kort flugtafstand fra spisekammer til skjul.

Tidligere stormfaldsareal udnyttet til anlæg af ekstensiv vildtager midt i større rødgranbevoksning. Jagt- og vildtkonsulent Bo Simonsen uddybede muligheder og begrænsninger ved anlæg af intensive og ekstensive vildtagre. Produktionen af foderenheder på den viste vildtager vurderes at kunne dække det årlige fødebehov for et stk. kronvildt.

media 1849 _blankHent ekskursionsfører fra turen/media

media 1850 _blankHent Skovdyrkernes præsentationsmateriale for jagt, vildt og natur/media

Oplev flere demonstrationer med fodermarker

Du har mulighed for at besøge foreningens forsøgsanlæg med forskellige frøblandinger samt vedvildtagre med energipil. Jagt- og vildtkonsulent Bo Simonsen viser frem d. 20. juli samy d.7. september, kl. 17.00 – 18.30 -på adressen Lystlundvej 20, 6990 Ulfborg.Fremvisning er åben for alle.

Redaktøren | rfn – 30.06.2011

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne