Årsagen til branden kendes endnu ikke. Der arbejdes stadig på at få ilden under kontrol, inden den nærmer sig byen Nordberg med 4.000 indbyggere. 1000 personer fra en række mindre byer er allerede evakuerede.

Det er den største skovbrand i Sverige siden anden verdenskrig. Der er bedt om hjælp internationalt, og italienske og franske brandbekæmpelsesfly er på vej. De kan opsamle vand fra de nærliggende søer uden at lande ved at flyve lige i vandoverfladen og derpå transportere vandet direkte til den brændende skov.

Ramte skovejere

Indtil videre er et område på omkring 15.000 ha brændt – meget heraf er skov. Mange mindre skovejere er ramt, men de største skovejere i området er Bergvik Skov, som ejes af Store Enso, samt Sveaskog (Statsskoven).

Én skovejer er død indtil videre, og en anden er hårdt forbrændt. Fem skovarbejdere måtte hoppe i en sø for at redde sig.

Beboerne i provinsbyen Nordberg er blevet bedt om at forberede sig på følgende måde:

Store værdier går tabt

Indtil videre mener man, at skovværdier for 300 millioner SEK er gået tabt. Det meste af det brændte træ kan sælges efter branden, men til stærkt nedsatte priser. Man regner med, at en fuldvoksen fyr falder fra 500 SEK/m3 til 200 SEK.

Den største skovejer i området, Bergvik Skog oplyser, at de ikke har skoven brandforsikret. Man har traditionelt vurderet, at priserne på en brandforsikring har været så dyre, at det ikke har kunnet betale sig. Statsskoven er brandforsikret (modsat i Danmark).

Man regner med, at en almindelig mindre skov mister 2/3 af sin værdi ved en brand.

Brandforsikring

En svensk forsikring af skoven for storm og brand koster i størrelsesordenen 50 SEK/ha/år. Der er dog en stor selvrisiko og normalt et maxbeløb.

En skovbrandforsikring er billigere i Danmark. Yderligere oplysninger kan fås /forsikringer/skovbrandforsikringformedlemmer/>her på siden. Indtil videre er vi heldigvis blevet sparet for større skovbrande – på trods af den meget tørre sommer her til lands. Men risikoen eksisterer stadig mange steder.

per@remove-this.hilbert.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne