Kombineret aflægning af gavntræ og flis ved afdrift i nåletræ

september 30, 2013

Ved afdrift af hugstmodne nåletræsbevoksninger med skovningsmaskine, laves der ofte en kombineret aflægning, hvor der aflægges henholdsvis gavntræ af bunden af stammerne og flis af toppen. Typisk apteres gavntræet ved en topdiameter på 12-15 cm og effekter såsom cellulose- og energitræ erstattes af flistoppe.

Hvornår den ene løsning er bedre end den anden – afhænger af planerne for kulturarealet, arealstørrelse og priser på de enkelte sortimenter. I det nedenstående beskrives konkrete overvejelser, samt fordele og ulemper ved en kombineret løsning. Hvis du vil vide mere om praktikken i skovningen, så se her.

God flis eller hurtig kulturstart

Toppene bør ligge over en sommer på arealet og tørre inden flishugst. Træet tørrer bedst, når det er spredt ud over arealet, da lys og luft kan komme til. På den måde får du den bedste salgsvare og hermed afregning, når flisen hugges og sælges.

Når træet for lov at tørre på arealet vil de næringsstoffer, der er i nålene, blive på skovbunden. Det er mest relevant på næringsfattige arealer. Se nedenstående figur vedrørende indhold af næringsstofferne N, P, K Ca i de forskellige dele af et rødgrantræ. Figuren er hentet fra en artikel om flis og bæredygtighed udgivet af Videncenter for halm- og flisfyring.

Vælger du alligevel at køre toppe og hugstaffald ud, i forbindelse med udkørsel af gavntræet, fås produktet ‘GROT’, som er en forkortelse af grene og toppe. Typisk vil GROT være et dårligere flisprodukt. Det skyldes at en stor del af nålene bliver blandet med flisen og vandindholdet er større.

Mange varmeværker vil ikke modtage GROT, da det høje vandindhold, gør det vanskeligt at skabe en ordentlig forbrænding og det fremmer tæringen af visse typer kedler. GROT har ligeledes en meget høj askeandel efter afbrænding.

Fordelen ved at køre flisen (GROT) ud med det samme er at kulturarealet kan bearbejdes og tilplantes umiddelbart efter skovningen er afsluttet.

Når en meget stor del af hugstaffaldet fjernes ved flishugst, så letter det naturligvis den efterfølgende genplantning af kulturarealet. Efter flishugning, vil det meste af hugstaffaldet være samlet i baner, hvor skovningsmaskinen har kørt. Hér skal du være ekstra omhyggelig, når der grenknuses eller ryddes kvas til afbrænding.

Hvis bevoksningen er meget åben inden skovning, kommer der meget lys til bunden og der er basis for en opblomstring af ukrudt efter skovningen. Du kan overveje at tågesprøjte skovbunden med Roundup, så skovbunden er så ren som mulig, inden skovning. Herved undgår du at ukrudtet udvikler sig til et problem, mens træet tørrer på arealet og senere i den efterfølgende kultur.

Har du et lille skovningsprojekt vil det ofte være en dyr løsning, at kombinere aflægningen, da opstartsomkostninger ved flishugning vil belaste projektet. Hér bør du oparbejde toppene til cellulosetræ og/eller energitræ.

Fordele ved kombineret aflægning af gavntræ og flis

• Næringsstofferne fra nålene bliver på arealet, hvis tørring foretages på arealet.
• Udnyttelsesgraden og hermed den samlede vedmasse øges.
• Du får betaling for grene og toppe, som i mange tilfælde ellers blot vil være hugstaffald.
• Udgifter til grenknusning og klargøring af kulturarealet mindskes
• Ved gentilplantning med nål, vil den beskedne mængde af hugstaffald også medføre færre problemer med snudebiller i den nye kultur.
• Krumme træer og grove toppe udnyttes også

Ulemper ved kombineret aflægning af gavntræ og flis

• Når toppene skal ligge på kulturarealet og tørre efter skovning, så ‘mistes’ der en vækstsæson.
• Når arealet ligger brak i en vækstsæson, kan ukrudtet nå at udvikle sig på det kommende kulturareal. Dvs. øget udgifter til efterfølgende ukrudtsbekæmpelse.
• Opstartsomkostninger til flishugning, kræver et projekt af en vis størrelse

Konklusion

Den kombinerede løsning giver en rigtig god rydning af areal, så omkostningerne til efterfølgende kulturetablering mindskes. Dertil kommer at udnyttelsesgraden og den samlede volumen forbedres. Den bedste flisafregning opnås når flistræet tørrer på arealet, hvilket medfører en ‘mistet’ vækstsæson i den nye kultur.

Kombineret skovning og aflægning til flis er et godt økonomisk alternativ til ‘traditionel afdrift’, hvor der ikke laves flis. Den gode økonomi afhænger af størrelsen på det endelige flisprojekt på ejendommen. Her er det naturligvis oplagt at få tyndet øvrige bevoksninger, indlagt spor til kommende tyndinger og vurdere om der er læhegn, der skal tyndes på ejendommen.

Husk at der kan der være naboejendomme, der trænger til at blive tyndet, så der er mulighed for at mindske opstartsomkostningerne,- tag en snak med din skovfoged og/eller nabo. Din skovfoged kender desuden til andre projekter i området og ved således om maskinerne allerede er i nabolaget.

VidenCenter Flis 30.09.2013