Kontrollér dine juletræer for galmider
Dyrkningsaktuelt har tidligere varslet om øget risiko for galmider. Nu meldes igen om observationer af galmider i juletræskulturerne.
Redaktøren 16.04.2012
Galmider trives i varme
Miderne kan bedst li de varme og vindstille steder i kulturen – så det er her du skal kigge efter dem. Det anbefales især, at se de kulturer efter som var angrebet i 2011 eller under mistanke herfor.
Vejrmæssigt tyder det på, at vi er på vej ind i en tør og varm periode, der vil give mider, lus og andre kræ gode betingelser for opformering. Så -kig dine træer efter for galmider i løbet af april.