Kronvildt

Bestanden af kronvildt stortrives, og dyrene er ved at være et velkendt syn mange steder i den danske natur. Igennem de seneste år er der sket en betydelig bestandsstigning i kerneområderne, hvilket har bevirket, at der er opstået et stort antal nye bestande. De største bestande findes hovedsageligt i Jylland, men også på midt- og sydsjælland er kronvildtet nu veletableret og har områdevis etableret tætte bestande.

Bestanden af kronvildt stortrives, og dyrene er ved at være et velkendt syn mange steder i den danske natur. Igennem de seneste år er der sket en betydelig bestandsstigning i kerneområderne, hvilket har bevirket, at der er opstået et stort antal nye bestande. De største bestande findes hovedsageligt i Jylland, men også på midt- og sydsjælland er kronvildtet nu veletableret og har områdevis etableret tætte bestande.

For de berørte ejendomme er hjortevildtet et stort aktiv, der kan vise sig at bidrage til både herlighedsværdien og høje jagtlejeindtægter. Kronvildtjagt – med chance for at nedlægge `den store hjort´ – tiltrækker jægerne, og øger mulighederne for jagtudleje i en tid, hvor pengene ikke sidder helt så løst som under det økonomiske opsving. Om jagten vælges kapitaliseret som en driftsgren, eller vildtet skal have fred og ro, så det kan nydes mest muligt fra terrassen om aftenen, er naturligvis op til lodsejeren at afgøre.

Vildtforvaltningen vil uundgåeligt påvirke øvrige driftsgrene såsom planteavl og skovbrug. Oftest vil det for ejeren være et spørgsmål om at optimere det samlede økonomiske udbytte af ejendommens drift.

Påvirkningen af skovdriften

Generelt vil kronvildtbestanden påvirke skovdriften direkte i form af bidskader, fejninger, manglende mulighed for selvforyngelse, øget behov for kulturhegn med deraf afledte omkostninger. Kommer kronvildtet over et vist bestandsniveau, vil de ofte forårsage skrælleskader.

Skrælninger starter som regel i yngre rødgranbevoksninger, men også skader på yngre løvtræsbevoksninger er almindelige ved stor bestandstæthed. At gøre alle skaderne op er komplekst, og dækker over betydelige variationer. Men på ejendomme hvor kronvildtet står tættest ses hele bevoksninger totalt ødelagt af skrælleskader.

Jagtlejen

Kronvildtbestandens tæthed og jagtlejens størrelse er indbyrdes korreleret, men sammenhængen er under danske forhold ikke undersøgt nærmere. Fra en kronvildtbestand under etablering til en bestand svarende til hvad området kan bære, vil udviklingen i jagtlejeindtægtens størrelse ikke være lineær. Den rimelige chance for at kunne skyde kronvildt giver det første ryk, og dernæst påvirker muligheden for at få den store hjort sandsynligvis de potentielle jagtlejeindtægter. Der findes dog ikke dokumenteret belæg for dette, og derfor må man ty til almindelig sund fornuft i vurderingen af jagtlejens størrelse ved en given kronvildtbestand.

Markskader

Skader på landbrugsafgrøderne har hidtil været et jysk fænomen. Skaderne kan opnå anseelige beløb for den enkelte lodsejer og enkelte afgrøder såsom f.eks. kartofler må nogle steder helt opgives, grundet kronvildtet. Fænomenet har nu også meldt sig på sjællandske marker, hvor der stedvist meldes om betydelige udbyttetab. Tabene er på Sjælland stadig begrænsede for langt de fleste, men med den nuværende kronvildtforvaltning vil omfanget stige.

Særlig problematisk er det for lodsejere, som kun har landbrugsjord beliggende op ad større skovområder, og dermed ikke har mulighed for at kapitalisere jagten på kronvildt, grundet de primært er nataktive på markerne.

Generelt set tilsiger erfaringerne at man ikke kan nøjes med en lineær sammenhæng mellem skadernes omfang og kronvildtbestandens størrelse.

Vildtforvaltningen

De tidligere nævnte udfordringer i skov og på mark kan delvist afhjælpes ved at etablere vildtagre, skovenge og lignende, såfremt vildtbestanden ikke øges fra det nuværende niveau til et større. Dette kræver selvsagt en aktiv forvaltning af bestandens størrelse. I praksis begrænses muligheden for forvaltning af kronvildt for den enkelte lodsejer af kronvildtets store aktionsradius, hvorfor der oftest er behov for koordinering på tværs af ejendomsskel.

Hvordan kronvildtet ønskes forvaltet på skalaen fra `blot at nyde til blot at beskyde´ er et spørgsmål om målsætning, men forvaltningsmæssigt er det at foretrække, at der lægges en langsigtet strategi for bestandsniveauet og vurdering af de økonomiske konsekvenser heraf.