Kulturetablering efter stormfald – skovbesøg
Onsdag d. 19. marts bød Skovdyrkerne Østjylland på skovvandring på ejendommen Riberhus. Emnet for turen var kulturetablering efter stormfald. Mange af foreningens medlemmer har oplevet stormfald i skovene, og der var derfor en pæn tilslutning til arrangementet.
Onsdag d. 19. marts bød Skovdyrkerne Østjylland på skovvandring på ejendommen Riberhus. Emnet for turen var kulturetablering efter stormfald. Mange af foreningens medlemmer har oplevet stormfald i skovene, og der var derfor en pæn tilslutning til arrangementet.
Det tunge grej i spil
Første punkt på skovvandringen var en nordvendt bevoksning, som var væltet helt i stormvejret i december. Oparbejdningen af det stormfældede træ var gennemført, og alle toppe og randtræer var kørt sammen i en flisstak.
Mens deltagerne så til, var to større traktorer i gang med at klargøre arealet til plantning. Den ene traktor knuste arealet ned, mens den anden foretog engrundig oprildning medgrubetand og overfladisk jordbearbejdning. Derudover blev rødder overklippet med et skær foran grubetanden.
Den grundige behandling gør arealet let tilgængelig for den efterfølgende manuelle plantning. Samtidig sikres de bedst mulige betingelser for, at kulturen kommer godt fra start. Behandlingen er især egnet på jorde med rodstandsende lag. Det blev understreget, at man altid skal behandle mod snudebiller, når der plantes nål efter nål. Eneste alternativ hvis man ønsker nål, er en brakperiode på 3 år, med de ukrudtsproblemer det i stedet vil medføre.
Planen er, at der nu skal plantes et løvtræbryn langs randen, og selve bevoksningen etableres med mindst 50% robuste nåletræsarter – lærk, douglasgran og grandis. Derudover plantes der sitkagran.
En mislykke løvtrækultur fra 2005
Tilskudsordningen efter stormen i 2005 favoriserede etablering af løvtrækulturer. Det medførte derfor, at der blev tilplantet mange løvtrækulturer – også på arealer som ikke er godt egnede til løv. Andet punkt på dagen viste en sådan mislykket løvtrækultur. Der var plantet eg som hovedtræart, og disse var ikke højere end 1 meter.
Heldigvis ser det ud til, at den nye ordning åbner op for mere brug af nåletræer. Hovedreglen for at modtage tilskud bliver, at der skal være en indblanding af mindst 50% robuste arter. Ud over de normalt anvendte løvtræarter, karakteriseres en række nåletræarter også som robuste – eksempelvis lærk, douglasgran, ædelgran, grandis og skovfyr. Der er altså meget gode muligheder for, at lave velegnede beplantninger – også på svagere jorde.
Klassisk klargøringsmetode er stadig effektiv
På de sidste to punkter på skovvandringen, blev en klassisk metode til klargøring af arealer illustreret. Her var pladsrensningen sket ved at skubbe kvas i ranker, og derefter var jorden bearbejdet med en loft-plov. Metoden egner sig godt til jorde, hvor der ikke er rodstandsende lag. I de mindre huller som stormen har skabt, foretages en punktvis jordbearbejdning med borede huller, hvori der kan plantes.
Tak til værter og entreprenører
Som afslutningen bød værterne – Sten og Elin Kristoffersen – på kaffe, hjemmebagte boller og kage. Skovdyrkerne Østjylland takker for gæstfriheden og takker samtidig også entreprenør Torben Stabell og L.K. Skovservice, der viste deres grej frem.
