Løvtræshegnene har fået nye udfordringer fordi hjortvildtbestanden igennem de senere år er vokset drastisk

Der er plantet læhegn i det danske landskab igennem rigtig mange år. I starten enkeltrækkede hegn af hvid- eller sitkagran, der enkelte steder kan ses endnu. Senere blev de blandede busk­- og løvtræhegn nærmest enerådende, oftest trerækkede, men i de seneste år også bredere.

Det typiske læhegn i dag indeholder en stor andel ammetræer, ofte rødel eller poppel og består desuden af ”grumsede” enkeltstyksblandinger.

Resultatet af denne type læhegn bliver ofte:

Løvtræshegnene har fået nye udfordringer fordi hjortvildtbestanden igennem de senere år er vokset drastisk. Man taler ligefrem om at råvildtet er blevet markvildt. Umiddelbart er mange glade for de mange rådyr, men i forbindelse med løvtræshegn, kan de udgøre et problem.

I dag er der mange områder hvor vildttrykket er så stort at det ganske simpelt ikke kan lykkes at få læhegnets hovedtræer op. Vildtet, fra harer til krondyr, kan fra starten holde de længelevende og robuste hovedtræer helt nede – og så bliver hegnet ikke meget andet end et blandet buskbryn med spredte ammetræer.

Vi er derfor nødt til at gentænke læhegnskonstruktionerne, og et forslag til bedre læhegn – der kommer op – kunne være:

2013November

SkovdyrkernesVidenCenter forLandskab

Forfatter: Hans C. Graversgaard hcg@remove-this.skovdyrkerne.dk.

By: Hans C. Graversgaard