Læhegn – tid til modeljustering.
Til beskyttelse mod det stignende vildttryk kan anvendes planterør og anvendelsen af nåletræer giver en bedre lævirkning i vinterhalvåret - her er mange af planterne kommet over rørhøjde, allerede fra første vækstsæson.
Løvtræshegnene har fået nye udfordringer fordi hjortvildtbestanden igennem de senere år er vokset drastisk
Der er plantet læhegn i det danske landskab igennem rigtig mange år. I starten enkeltrækkede hegn af hvid- eller sitkagran, der enkelte steder kan ses endnu. Senere blev de blandede busk- og løvtræhegn nærmest enerådende, oftest trerækkede, men i de seneste år også bredere.
Det typiske læhegn i dag indeholder en stor andel ammetræer, ofte rødel eller poppel og består desuden af ”grumsede” enkeltstyksblandinger.
Resultatet af denne type læhegn bliver ofte:
- At læhegnene hurtigt ser ud af noget, på grund af ammetræerne, men desværre bliver hovedtræerne ofte helt ødelagte netop af de selvsamme ammetræer.
- At læhegnene, der oftest er etableret helt uden nåletræ, er ret åbne om vinteren.
- At de svagest voksende buske bliver fuldstændigt udkonkurreret af stærkere voksende buske
Løvtræshegnene har fået nye udfordringer fordi hjortvildtbestanden igennem de senere år er vokset drastisk. Man taler ligefrem om at råvildtet er blevet markvildt. Umiddelbart er mange glade for de mange rådyr, men i forbindelse med løvtræshegn, kan de udgøre et problem.
I dag er der mange områder hvor vildttrykket er så stort at det ganske simpelt ikke kan lykkes at få læhegnets hovedtræer op. Vildtet, fra harer til krondyr, kan fra starten holde de længelevende og robuste hovedtræer helt nede – og så bliver hegnet ikke meget andet end et blandet buskbryn med spredte ammetræer.
Vi er derfor nødt til at gentænke læhegnskonstruktionerne, og et forslag til bedre læhegn – der kommer op – kunne være:
- Plant hovedtræer på stor afstand, ikke tættere end 6,5 meter. Hovedtræerne skal fra anlæg beskyttes i vækstrør. Vækstrøret giver flere fordele, både klimaforbedring og sikring med vildtbid.
- Da vækstrør er dyre skal vi plante færre hovedtræer, og til gengæld fokusere på kun at bruge robuste arter og provenienser.
- Stop anvendelsen af ammetræer. I praksis fjernes ammetræerne næsten altid så sent at hovedtræets udvikling er skadet. Resultatet er tveger, øget dødelighed og skæve træer.
- Indbland gerne lidt robust nåletræ i læhegnet, det forbedrer hegnets virkning i den bladløse tid. Sitkagran og skovfyr kan være velegnede.
- Bland buskene gruppevis som minimum 3 af gangen. Den gruppevise blanding vil sikre at også de svagere voksende buske kommer til sin ret. Ved valg af buske er det igen vigtigt at der fokuseres på robuste og vildttolerante arter.
2013November
SkovdyrkernesVidenCenter forLandskab
Forfatter: Hans C. Graversgaard hcg@skovdyrkerne.dk.
By: Hans C. Graversgaard
