Lars Løkke i skoven
Det er sjældent, at vores ledende politikere viser interesse for skovene og skovbruget. Men i fredags var en glædelig undtagelse
Forleden – fredag den 15. januar – havde skovbrugets minister fået lokket vor statsminister i skoven for at diskutere skovpolitik. Det skete i Fovslet Skov ved Kolding, hvor man besøgte 7 ha skov, der ikke havde været hugget i 15 år, og som derfor blev beskrevet som ’urørt’.
Emnet var for udflugten var netop ’urørt skov’, som ser ud til at blive et markant virkemiddel i den kommende ’Naturpakke’. Efter ’Landbrugspakken’, hvor miljøkravene til landbruget blev løsnet, vil man nu sikre den samlede balance ved yderligere natur-tiltag i skovene. Formodentlig ved udlæg af et større areal med urørt skov – i første omgang i statens skove, men formodentlig også som et tilbud i de private skove. Mange husker muligvis, at Lars Løkke i sidste valgkamp lovede udlæg af 25.000 ha urørt skov i statens skove, ’så vi kan få noget rigtig frodig natur, der vokser op’.
Vor statsminister studerer mosbelægningen på et gammelt, væltet træ
I pressemeddelelsen op til skovturen siger Eva Kjer Hansen: ’Jeg vil vise statsministeren, hvordan urørt skov kan være med til at standse tilbagegangen i biodiversiteten’, og man beskriver, ’hvordan naturen i det lille skovparti allerede er blevet mere varieret med væltede træer, der huser svampe, biller og tiltrækker fuglelivet’.
Men pas nu på!
Det er imidlertid ikke helt sikkert, at man i den urørte skov får ’noget rigtig frodig natur, der vokser op’. En almen erfaring er nemlig, at skov, der efterlades urørt, lukker sig og bliver mere mørk, hvorved biodiversiteten som hovedregel går ned i de første mange år – indtil det tidspunkt, hvor skovbevoksningen bryder sammen på grund af ælde. Det kan tage 50 – 100 år eller længere.
Hvis målet er større biologisk mangfoldighed anbefaler de fleste skovforskere derfor i stedet det, man kalder ’biodiversitetsskov’. Hvor skoven ikke lades urørt, men hvor der i stedet laves netop de indgreb, der skal til for at sikre eller skabe den ønskede biodiversitet på den pågældende lokalitet.
Munter stemning selv om emnet egentlig er alvorligt. I baggrunden til venstre vicedirektør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen
Vi håber også, at den kommende skovpolitik vil tage hensyn til de øvrige vigtige funktioner, som skovene har.
Altså dels kulstofbindingen, der er større i en skov, hvor trævæksten tages ud til lagring i bygninger, møbler o.l., mens lagringen i den urørte skov i det lange løb er minimal, fordi kulstoffet her nedbrydes i skoven af svampe og andre organismer (det er jo netop meningen med den urørte skov med dens større indhold af dødt ved, der rådner op på skovbunden som det træ, man kan se på billederne).
Desuden hensynet til skovenes funktion som leverandører af al det træ, vi skal bruge i vores dagligdag. Specielt den megen biomasse, som efterspørges i vore varmeværker til erstatning af de fossile brændsler. Det vil virkelig være en luksus at lade svampene spise tilvæksten i vore egne skove, mens vi importerer biomasse i form af bl.a. flis og træpiller fra andre landes skove.
Fotos: Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon
