Lus i juletræerne? Se efter i maj!

Hvis vinteren har været mild og foråret varmt samt relativt nedbørsfattigt - så er alle betingelser for en opformering af diverse lusearter opfyldt. Du bør efterse dine kulturer i maj måned for at tage et evt. luseproblem i opløbet. I det følgende nævnes de almindeligst forekommende arter.

Almindelig ædelgranlus (Dreyfusia nordmanniana) på nordmannsgran.

Alm. ædelgranlus (Dreyfusia nordmanniana) findes naturligt i almindelig ædelgran og nordmannsgran. Hvis klækningen af de æg, der lægges af overvintrende moderlus, sker på samme tid som skuddenes udspring, kan sugning af luselarverne (½ mm!) gøre stor skade på juletræernes skud. Alm. ædelgranlus er et af de største problemer i dansk juletræsdyrkning.

Overvintrende moderlus med æg (øverst til venstre), lus der vandrer ud på et nyt skud (til højre) og en medtaget top af en nordmannsgran.

Ulden / grøn ædelgranlus (Mindarus abietinus) på nordmannsgran
Ulden ædelgranlus har en kropslængde på op til 2 mm og kan minde om gulgrønne bladlus med et vokslag, der giver dem et blåligt skær.Hvis der er varmt i maj-juni kan de forekomme i stort tal. I kraft af bevingede voksenindivider kan spredningen til nye områder ske hurtigt.

Især kendetegnes lusene ved deres kraftige produktion af voks og ekskrementdråber (honningdug) – det giver blåhvide, vatagtige belægninger ved nålebasis langs skudakserne og kan føre til en tilklistring af af skuddene.

Modsat almindelig ædelgranlus forbliver nålene grønne, men sugningen bevirker, at de vrider sig, så de hvide undersider bliver synlige. Kraftig sugning på topskuddet kan desuden give sår og medføre svækkelser, hvor topskuddet kan knække i blæst.

Brun ædelgranbladlus (Cinara confinis) på nordmannsgran

I de seneste år har der forekommet angreb af 4-8 mm store grønsorte lus af arten brun ædelgranbladlus. De sidder på træets stamme, på topskuddet og under den eller de øverste grenkranse. Deres sugning kan føre til topdød, men oftest er der tale om at topskuddet bliver grimt og evt. sort af den honningdug, der udskilles.

Ædelgranstammelus (Dreyfusia picea) på nordmannsgran

På billedet ses brune ædelgranbladlus samt en af deres fjender - mariehønelarven (den er ca. 1 cm lang). Billedet er taget af Hans Peter Ravn, Skov og Landskab. — Brune ædelgranbladlus samt en af deres fjender – mariehønelarven (den er ca. 1 cm lang).

På større træer af almindelig ædelgran og nordmannsgran (fra stammerne er ca. 10 cm tykke) forekommer der ædelgranstammelus. Første generation måler ca. 4 mm mens de øvrige er 0,5-1,0 mm. Lusene danner hvide belægninger på stammer og grene. Sugningen er normalt harmløs, da træerne som regel klarer problemet ved at danne et sekundært korklag i ca. 4 mm dybde, så sugningen stoppes. Hvis sugningen forekommer på de unge kviste kan der fremkomme misdannelser. Alm. ædelgranlus kan lave lignende belægninger, men det sker fortrinsvis på mindre træer.

Hvide belægninger af ædelgranstammelus - det hvide er de vokstråde, som lusene udskiller. — Hvide belægninger af ædelgranstammelus

Sitkabladlus (Elatobium abietinum) på rødgran, blågran og sitkagran

Efter milde vintre kan forekomsten af sitkabladlus (1-2 mm) føre til misfarvning og omfattende nåletab hos primært blågran, hvidgran og sitkagran. Også rødgran angribes, men det fører normalt ikke til afnåling.

I de senere år har der været særligt mange sitkabladlus – nogle steder så mange, at de sultne lus også overfaldt og afnålede nordmannsgraner, der stod nabo til læbælter med sitkagran. Dette problem forventes gentaget igen i år. Læs mere om Sitkalusen.

Forstørrede sitkabladlus på en sitkagran.