
Egen blomstrer og masser af sitkalus
— meldinger fra skoven om frøhåb og skadedyrspres
Egene blomstrer kraftigt i store dele af landet. Mange trækroner er gule af hanblomster, og også de hunlige blomster er tydelige at få øje på. Det kan give håb om et nyt oldenår – altså et år med massiv frøsætning af agern. Men det er endnu for tidligt at konkludere, om blomstringen vil føre til et egentligt frøfald. Det hele afhænger af vejret den kommende tid. Egen kan sagtens nå at ‘abortere’ sit afkom, hvis ikke vejret er optimalt til at fylde frøene med energi. Der skal derfor gå nogle uger, før vi ved, hvor omfattende frøsætningen bliver.
Et oldenår er godt for både naturlig foryngelse og planteproduktion. Hvis der kommer mange og levedygtige agern, kan det give selvsåning under eksisterende ege, og det kan resultere i flere og billigere småplanter på planteskolerne de kommende år. Det er relevant – ikke mindst i lyset af den nationale målsætning om 250.000 hektar ny skov i Danmark inden 2045.
Sitkalusen vender tilbage
Mens egene blomstrer, melder flere skovejere om nye og voldsomme angreb af sitkalus (Elatobium abietinum) i sitkagranbevoksninger.
Sitkalusen er faktisk en helt almindelig art i Europa, der angriber granarter, særligt de ældre nåleårgange. Hvor rødgranen har levet med den i mange år, er særligt den indførte sitkagran følsom overfor angreb. Derfor kaldes den nu sitkalus, selvom granlus ville være mere betegnende. Hårde angreb kan føre til nedsat vækst i flere år efter angrebet, og i værste fald slå træer ihjel.
Angrebene er startet tidligere end normalt og har udviklet sig hurtigt – fremmet af en mild vinter og et varmt, knastørt forår. I mange bevoksninger er nålene fra forrige år visnet og faldet af i løbet af de seneste uger. Det giver sitkagranerne et afpillet udtryk og svækker deres trivsel markant. Hvis tørken fortsætter, kan især ældre og udsatte bevoksninger tage varig skade.
Sitkalusen er svær at bekæmpe. Der findes ingen godkendte pesticider til brug i skov, og der ses ikke effektiv biologisk regulering. Derfor er overvågning og langsigtet planlægning afgørende – både for dem, der har sitka i dag, og for dem, der skal vælge træarter til fremtidens skove.
Du kan læse mere om både olden og sitkalus på vores hjemmeside.
Med venlig hilsen
Skovdyrkerne