Medlemsudflugt ved Skovdyrkerne Midt den 29. maj
Skovdyrkerne Midt afholdt i sidste uge medlemsudflugt ved Karen Poulsen og Jens Peder Hounisen på Restrupkrog.
Temaet for årets medlemsudflugt var naturnær skovdrift som Karen og Jens Peder arbejder med i skoven. Alle fremmødte fik et indtryk af hvad begrebet naturnær skovdrift kan indebære og hvilke værktøjer der arbejdes med.
Årets tema var helt i tråd med den nyligt gennemførte medlemsundersøgelse, selvom arrangementet var planlagt længe før undersøgelsen. Skovdyrkernes medlemsundersøgelse viste blandt andet, at medlemmerne ønskede mere viden og udvikling af naturnære skovdyrkningsprincipper.
Tak til Karen og Jens Peder for at vise jeres skov frem og alle de fremmødte medlemmer der trodsede regnbygerne og bakkede op om arrangementet.
Der var meget bred opbakning til arrangementet med deltagere lige fra starten af 20’erne til 86 år. Det er godt at få taget nye og kommende ejere med i skoven, så de bliver bedst muligt klædt på til at dyrke skoven.