Mere vildt – mere glæde
Skovdyrkerne udarbejder planer, der på ejendomsniveau sigter på, at forbedre vilkårene for vildtet og beskytte naturen. Planen kan omfatte ejendommens landbrugs-, skov- og naturarealer.
Vi kan hjælpe, hvis du har brug for en biotopplan, så du kan forøge udsætningen af fasaner og agerhøns – eller hvis du ønsker en vildt- og naturplan, der mere bredt kan fremme jagten og naturen på ejendommen.
Biotopplan – krav for at kunne forøge udsætningen
For at kunne udsætte mere end én fasan (eller agerhøne) pr. ha, skal der som hovedregel udarbejdes en biotopplan på ejendomme med landbrugsarealer. Biotopplanen skal indberettes inden 1. maj.
Biotopplanens tiltag til biotoppleje skal efterfølgende gennemføres i praksis inden 1. juni for, at kunne forøge udsætningen.
Regler for biotopplaner fremgår af Miljøstyrelsens vejledning.
Vælg de rette tiltag
Skovdyrkerne udarbejder biotopplaner, der opfylder Miljøstyrelsens krav.
Skovdyrkerne indgår i dialog med ejer / forvalter / skytte, således at biotopplanens tiltag til biotoppleje bliver i overensstemmelse med ejendommens landbrugs- og jagtmæssige ønsker.
Vildt- og naturplan
Skovdyrkerne udarbejder vildt- og naturplaner med det sigte at forøge herlighedsværdierne på den enkelte ejendom. Planen kan evt. supplere en biotopplan.
Fokus på planen fastsættes efter ejendommens behov og ønsker. Planen kan derfor være en egentlig jagt – og revirplan, der omfatter aktiviteter, skaber gode levevilkår for vildtet samt tiltag, samt forbedrer mulighederne for jagtudøvelsen.
Natur og fortidsminder
Planen kan også identificere ejendommens naturindhold i bred forstand og/eller de kulturhistoriske værdier. Planen vil så indeholde praktiske forslag til beskyttelser og forbedringer.
Det mener ejerne ….
Skovdyrkerne sigter efter en skræddersyet plan, der rammer ejerens ønsker og idéer. Samtidigt skal de foreslåede tiltag virke i praksis.
En række ejere, der har fået udarbejdet vildt- og naturplaner af Skovdyrkerne, har bedømt planerne. Den gennemgående tilbagemelding var:
At planen er:
- forståelig og overskuelig
- et rigtigt godt stykke værktøj
- utrolig flot
- en masse god inspiration
- et godt beslutningsgrundlag
- praktisk anvendelig
- …. og så ved skovfogeden, hvad det koster