Kraftigt mideangreb i juletræ på Fyn

Det tørre og varme vejr giver både miderne og lusene gode livsbetingelser, så det er vigtigt at holde øje med udviklingen i skadedyrsbestanden løbende.

Der er flere ting at tage i betragtning i forhold til, om det er nødvendigt at bekæmpe miderne. Er hele kulturen fx angrebet, eller drejer det sig om enkelttræer? Hvilken tid på året er det? Hvornår var sidste behandling, osv.

Man skal være forsigtig med at undgå svidningsskader ved tågesprøjtning i det varme, solrige vejr, vi har i øjeblikket. Det bør finde sted om natten og helst før en dag, der ikke bliver meget varm og solrig. Der kan med fordel bruges en stor vandmængde, gerne 1000 liter/ha, så koncentrationen i sprøjteopløsningen sænkes. Svovlmængden ved sprøjtning mod mider kan også reduceres til 3 kg/ha for at undgå svidninger.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at tage fat i din lokale skovfoged.

– Videncenter juletræer

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne